Årsmøde 2026
Velkommen til FOBUs årsmøde 2026!
Den 21. og 22. maj samles vi på Nyborg Strand til et årsmøde fyldt med engagement, indflydelse og spændende debatter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et arrangement, hvor din stemme er med til at forme fremtiden. Programmet er spækket med indhold, der sikrer maksimal deltagerinddragelse.
Vi ses snart til et inspirerende årsmøde!
Stærkt netværk på tværs
Under hele årsmødet får du rig mulighed for at netværke med både nye og erfarne ledere. Vi har sørget for, at ingen sidder alene – du vil enten være placeret med dit netværk eller med andre, du har noget til fælles med.
Du kan se frem til et inspirerende og udviklende fagligt fællesskab på tværs af Danmark. Har du inviteret en lederkollega eller måske din formand? Alle på ledelsesniveau er velkomne, og vi glæder os til at skabe de bedste rammer for gode samtaler og nye relationer!
Mød de 4 oplægsholdere
Søren Voxted
Dorthe Birkmose
Søren Holmgren
Julia Lahme
Nyborg Strand Hotel
Vi glæder os til at byde velkommen til Fobu’s årsmøde 2026 på det smukke Nyborg Strand Hotel. Beliggende ved den idylliske kyst, tilbyder hotellet en perfekt ramme for faglige diskussioner, netværk og socialt samvær. Med moderne faciliteter og en rolig atmosfære er Nyborg Strand Hotel den ideelle destination for vores årlige samling.
Her vil vi mødes, dele erfaringer og tage næste skridt mod fremtidens mål i fællesskab. Vi ser frem til en inspirerende og produktiv tid sammen i hjertet af Danmark.
Praktisk info
Årsmødets aktiviteter foregår på
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Torsdag d. 21. maj fra kl. 9.30 til fredag d. 22. maj kl. 12.00
Torsdag den 21. maj
9.30–9.45
Velkomst v. direktør, Claus Thykjær og bestyrelsesforperson Maiken Grønvall
9.45–11.30
Oplæg v. Søren Voxsted inkl. pause og dialog ved bordene
Kl. 11.30–12.00
Formalia før repræsentantskabsmøde
12.00–13.00
Frokost
13.00–14.30
Repræsentantskabsmøde og paneldebat
14.30–15.00
Kaffe og kage
15.00–16.30
“Alting handler om indstilling”.
Oplæg v. Søren Holmgren
16.30
Indkvartering
17.00–18.00
Løb og badning – og fyraftensøl på stranden
19.00
Drinks ved klaveret
19.30
Middag
Fredag den 22. maj
8.30–8.35
Velkommen til dag 2 v. direktør Claus Thykjær og bestyrelsesforperson Maiken Grønvall
8:35–10.00
Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Oplæg v. Dorthe Birkemose
10.15-11.45
Oplæg v. Julia Lahme
12.00
Tak for i år – sandwich to go.
Søren Voxted
Ledelse starter med en leder! Det gælder også i daginstitutioner. Men ikke hvilken som helst leder; det starter med en pædagogfaglig leder!
Baseret på flere års forskning og undersøgelse blandt ledere af daginstitutioner, vil lektor Søren Voxted fra Syddansk Universitet i dette oplæg indramme, hvad det er for krav og forventninger der er nu og fremover til de ledere der er i daginstitutioner.
Det at være pædagogfaglig leder er anderledes end at være leder indenfor mange andre velfærdsområder. Det er vanskeligt at opstille tydelige og målbare mål, og de processer der leder til børns trivsel, læring, udvikling og dannelse udspiller sig hele tiden forskelligt og i den konkrete situation. Det er den ’virkelighed’ der vil være omdrejningspunkt for oplæg og spørgsmål til refleksion blandt deltagerne.
Søren Holmgren
Alting handler om indstilling
I mere end 20 år har Søren Holmgren delt sin viden og erfaringer om, hvordan man tager ansvar for sin egen hverdag. Nu bringer han denne viden direkte til dig med sit mest populære foredrag, som har inspireret tusindvis af mennesker verden over til at tage kontrol over deres liv. Der er garanti for gode grin og stof til eftertanke.
Foredraget stiller skarpt på, hvordan vi navigerer i en verden, der konstant ændrer sig, og på hvordan vi håndterer de mål og forandringer, vi ikke selv har valgt. Det handler om at vælge den rette indstilling og få det bedste ud af hverdagen, selv når livet kaster udfordringer i vores retning.
Dorthe Birkmose
Moralsk stress – når vilkårene er problemet
Der er flere medarbejdere og ledere, der overvejer at forlade deres fag, end der er medarbejdere og ledere, der overvejer at blive. De forlader deres fag, fordi de elsker deres fag og derfor ikke kan leve med, at de bliver forhindret i at udføre deres fag på en måde, som de moralsk kan stå inde for. Årsagen er altså moralsk stress.
Moralsk stress er en sund reaktion på arbejdsvilkår, der forhindrer professionelle i at arbejde. Det føles bare ikke sundt. Moralsk stress mærkes som dårlig samvittighed, handlingslammelse og meningsløshed. Det ubehag forsøger man at fjerne med individuelle mestringsstrategier, som ikke kan løse problemet, som er de vilkår, der forhindrer medarbejdere og ledere i at arbejde fagligt forsvarligt. Lad os sammen se på de vilkår, der bør ændres.
Julia Lahme
Julia Lahme taler i sit oplæg om, at menneskelighed bliver fremtidens vigtigste valuta i en verden præget af teknologi og kunstig intelligens. Hun understreger, at empati, nærvær og autenticitet er afgørende kompetencer i både ledelse og kommunikation. Ifølge Lahme vil virksomheder, der prioriterer relationer og tillid, stå stærkere end dem, der kun fokuserer på effektivitet og data. Hun peger på, at mennesker søger mening og ægte forbindelser i en digitaliseret hverdag. Oplægget er en opfordring til at sætte det menneskelige før det mekaniske.
Check-in på værelser kan ske efter kl. 14:00.
Torsdag kl. 19:00 mødes vi i foyeren foran restauranten, hvor vi byder på velkomstdrink og efterfølgende går sammen til middag i restauranten.
Morgenmad og frokost bliver ligeledes serveret i restauranten.
Fredag serveres morgenmaden fra kl. 7, hvorefter programmet starter i årsmødelokalet kl. 8.30
Check-ud er senest kl. 10:30 fredag.
Løb
Vi mødes foran hovedindgangen kl. 17.00.
Badning
Vi mødes foran hovedindgangen kl. 17.00 og går sammen til stranden.