Kom til FOBUs årsmøde

Årsmødets aktiviteter foregår på

Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Sæt kryds i kalenderen den 15. og 16. maj 2025,

Torsdag den 15. maj

9.30 – 10.00
Ankomst og morgenkaffe

12.00 – 13.00
Frokost

10.00 – 10.15
Velkomst v. direktør, Claus Thykjær og bestyrelsesforperson Maiken Grønvall

10.15- 12.00
Psykologisk tryghed i praksis.
Oplæg ved Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter.
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i
forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men
problemet er ikke bare at lave mere for mindre, men at forandringer er uforud-
sigelige. Når de krav vi møder er skiftende, modstridende og komplekse sætter
det både opgaveløsning og fællesskab på en prøve som kræver psykologisk tryg-
hed i arbejdsfællesskabet.
Christian er forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse«, »Fatale forandringer« og
fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons »Den frygtløse organi-
sation«. Glæd dig bl.a. til at høre om:
Hvordan gør man modstand mod forandringer til en ressource for at lykkes med
forandringer?
Hvad er psykologisk tryghed og hvordan adskiller det sig og styrker
tillid, trivsel og sikkerhed?
Hvordan kan man tage temperaturen på psykologisk tryghed i en arbejdsgruppe
og hvordan taler man om det der kommer frem?

13.00 – 15.00
FOBUs Repræsentantskabsmøde
• Dagsordenen er fastsat via FOBUs vedtægter:
• Valg af dirigent
• Beretning
• Nye medlemmer og udmeldte medlemmer
• Regnskabsaflæggelse ved kasseren
• Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent
• Behandling af indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen jf. §7 stk. 1
• Valg af suppleanter jf. §7 stk. 1
• Præsentation af evt. ildsjæle og fyrtårne jf. §7 stk. 2
• 10. Valg af ekstern revisor
• 11. Evt.
Bestyrelsen inviterer igen i år til en dialogbaseret paneldebat omkring politisk
interessevaretagelse.

15.00-16.30
Omsorg eller Omsovs?
Trivsel i Ledelse v.Trine Blücher, Cand.merc.Int, NLP Practitioner og Psykoterapeut MPF i Narrativ Terapi.
Trine arbejder bla. med ledercoaching og supervision, og underviser i narrativ og neuroaffektiv teori og metode. Oplægget tager sit udgangspunkt i de krydspres dagtilbudsledere oplever, når de bedriver ledelse midt i øget tilsyn, moderne forældre, inklusion, ensomhed og fællesskab, samt de paradokser ledelse hele tiden må rumme. Vi kommer også til at tale om tryk og modtryk, trivsel i omsorgsbranchen, ledelsens domæner og hvordan ledere kan få ilt og skabe honningkrukker for sig selv. Trine vil tage emnerne under faglig, humoristisk og kærlig behandling for at skabe grobund for egenrefleksion og inspiration til egen ledelsespraksis.

16.30 – 18.30
Egen tid til netværk, gåtur eller en tur i hotellets spa

18.30 – 19:00
Traditionen tro mødes vi til et lille glas og en sang ved klaveret foran restauranten

19.00 – ?
Middag
Efter middagen har vi igen i år fået vores egen FOBU-bar, der kan besøges ved terrassen udenfor middagslokalet. Baren ligger mod stranden med dejlig udsigt og læ.

Fredag den 16. maj

7.00 – 9.00
Morgenmad

7:00
Morgenløb med Claus Thykjær
Vi mødes foran hovedindgangen, løber og slutter af på stranden sammen med morgenbadeholdet, så de løbere der har lyst også kan tage en dukkert.

7:45
Morgendukkert med Ida Balling
Vi mødes foran hovedindgangen og går sammen til stranden.

9.00-9.30
Velkommen til dag 2 og opsamling ved bestyrelsesforperson, Maiken Grønvall og direktør, Claus Thykjær

9.30-11.30
Markante forældre – handler i kærlighed for ledere
Oplæg v. Rikke Yde Tordrup, cand,psych, autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan hjælper ledere deres lærere og pædagoger med, at håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften? Når medarbejdere bliver usikre overfor markante forældre, vender de sig ofte mod ledelsen og beder om hjælp. Men hvilken hjælp har de brug for? Ud over sin praksis har Rikke Yde Tordrup superviseret pædagoger, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, misbrugsbehandlere, jurister, børnesagkyndige og socialrådgivere. Hun rådgiver også adoptanter, er foredragsholder om tilknytning, udviklingspsykologi og forældresamarbejde

11.30-11.45
Tak for i år ved bestyrelsesforperson, Maiken Grønvall og direktør, Claus Thykjær
FOBUs årsmøde slutter kl. 12, hvor der vil være en sandwich to-go, der enten kan nydes på stedet eller medbringes til hjemturen.

Download programmet som pdf

• Hvilke muligheder er der for at konstituere en bestyrelse?
  Det fungerer, som når man er selvejende. Man har en forældrebestyrelse med en valgt formand og hvis man er et ApS er ejeren født formand. Er man ejet af en fond, har fonden fast plads i bestyrelsen og er man ejet af en kirke, er præsten typisk formand. Bestyrelsen er det ansættende organ, der ligesom når man er selvejende, er de reelle ejere på virk.dk.  
  
  
• Hvem er de formelle ejere?
  Ligesom når man er selvejende, er der forskel på om man selv ejer sin bygning eller bor til leje. Der er ikke forskel.
  
  
• Hvilken lovgivning skal vi som privat daginstitution forholde os til?
  På lige fod med enhver anden institution, er private dagtilbud underlagt dagtilbudsloven/serviceloven.

• Er man som privat dagtilbud forpligtet via lovgivning til at have 20% børn med særlige behov?
  Nej.
  
  
• Hvad med lokale indsatser; er vi som privat dagtilbud også en del af det – f.eks. ”åbendagtilbud.dk”, hvor alt er gratis? https://aabendagtilbud.kk.dk/?
  Nej, Åben dagtilbud er for kommunale og selvejende dagtilbud.

• Support til børn med særlige udfordringer, hvordan er lovgivningen og hvordan fungere det i praksis?
  Et barn i et privat dagtilbud har ret til samme PPR support som i enhver anden institution. ”Vi har samarbejde med forvaltningen, dog har vi ikke kk-mail og derfor kan kommunikationen nogle gange være lidt vanskelig, i forhold til sikker mail.” Det er derfor en generel oplevelse hos de private, at de ikke altid får alle oplysninger fra forvaltningen, men selv skal opsøge. Man har f.eks. ikke adgang til Rambølls sprog materiale. Nogle laver det manuelt, nogle kommuner betaler de privates adgang og nogle bruger STILs materiale.

Check-in på værelser kan ske efter kl. 14:00.

Torsdag kl. 18:30 mødes vi i foyeren foran restauranten, hvor vi byder på velkomstdrink og efterfølgende går sammen til middag i restauranten.

Morgenmad og frokost bliver ligeledes serveret i restauranten.

Fredag serveres morgenmaden fra kl. 7 – 9, hvorefter programmet starter i årsmødelokalet.

Check-ud er senest kl. 10:30 fredag.

• Hvordan fungerer det i praksis med venteliste?
  Man styrer som privat dagtilbud selv sin venteliste og tilbyder pladser efter anciennitet på listen, såfremt det passer ind i vores alders- og kønsfordeling. Man kan bruge FOBUs rammeaftale med KUMBA, der gør det nemmere for forældrene at finde en. Men fordi man som privat dagtilbud ikke får børn automatisk fra den kommunale venteliste, skal man være særligt opmærksom på sin branding og at man ligger i et område, hvor der ér børn. De adspurgte ledere oplever, at det er det gode ry der gør, at kunderne kommer af sig selv. Det er ret normalt, at forældrene skal betale et beløb, f.eks. 500kr. for at komme på ventelisten. Det er også typisk, at forældrene kommer på rundvisning før de bliver skrevet op, hvor lederen er meget tydelig i forventningsafstemningen.
  Der kan indgås aftale med kommunen, at man som nyetableret privat institution er med i den kommunale pladsanvisning i op til 3 år. Herefter må kommunen ikke anvise. Fordelen med den ordning vil være, at kommunen får sikret en plads til børnene og at man som privat institution samtidig får startet op på en måde, hvor tilgangen af børn understøttes af kommunen.
• Er der særlige udgifter ved at være privat?
  Som privat er man pålagt moms på alt drift. Det eneste man ikke betaler moms af er lønomkostninger.
• Hvordan er tildelingen af økonomisk tilskud?
  Man får som privat dagtilbud et økonomisk tilskud pr. barn fra kommunen, som varierer afhængig af den kommunale takst. Med barnet følger tre tilskud fra kommunen: Et administrations-, bygnings- og driftstilskud. Dette skal bl.a. dække husleje og vedligehold. Ifølge reglerne skal tilskuddene afspejle kommunens egne omkostninger, og derfor kan tilskuddene svinge fra kommune til kommune.
  Et eksempel på disse tre tilskud til et privat dagtilbud er fx i Kbh. for 2025 sammenlagt månedligt 7.886kr. pr. børnehavebarn og 13.921kr. pr. vuggestuebarn. Pladsprisen man får som selvejende i Kbh. 2024 er til sammenligning 5.689kr. pr. børnehavebarn og 10.730 pr. vuggestuebarn. Som selvejende får du derudover dækket en del forskellige udgifter til bl.a. husleje og alarmsystemer, du får et grundbeløb pr. matrikel, adgang til gårdmandskorps samt frokostordning. Som selvejende er forældrenes betaling inkluderet i den tildelte pladspris – som privat opkræves forældrene separat og er udover tilskuddet fra kommunen (se afsnit herom).

  Det er vigtigt med en god egenkapital, inden man kaster sig ud i at gå fra selvejende til privat. Man skal minimum have en måneds drift til at stille driftsgaranti overfor Kbh. Kommune, men et flertal af kommunerne kræver 3 mdr. drift i driftsgaranti.

  Der er en del private dagtilbud, der har en forældreforening, som forældrene betaler til og som derfor er indtægt ud over den gældende kommunale takst, der har fx ture ud af huset som formål. Det er også vigtigt at nævne den væsentlige forskel i at man som privat er tilladt at have en opsparing.

• Forældrebetaling, hvad med den?
  I må som private selv bestemme taksten for forældrebetaling. Langt de fleste lægger sig op ad de kommunale takster, men det er ikke unormalt at tage 2-500kr. mere om måneden for en plads. FOBU hjælper gerne med forældreopkrævningen.
• Husleje, hvad med den?
  Der modtages et bygningstilskud fra kommunen pr. barn baseret på de gennemsnitlige udgifter til driften af kommunens institutioner, som også er tænkt som tilskud til huslejen, men hvad den er, afhænger af det hus I bor i. Dette er et vigtigt punkt at være opmærksom på, hvis man ikke ejer sit eget hus, men fx bor til leje i en stor bygning.
• Udvendig og indvendig vedligeholdelse, hvem står for det?
  Den står I som udgangspunkt selv for, med mindre I bor til leje, hvor udlejer står for udvendigt vedligehold. Til dette har man som privat det bygningstilskud, man får fra kommunen.
• Hvad med særlige indsatser fra kommunens/statens side, tildeles den økonomi også til private institutioner?
  Man er som privat dagtilbud typisk inkluderet i statslige tiltag (f.eks. økonomi til minimumsnormeringer), men ikke nødvendigvis i kommunale – det afhænger af hvilken kommune du bor i.

• Er der forskel på den support vi får fra FOBU som selvejende/privat?
  FOBU yder samme høje service for selvejende og private medlemmer. De private har som sagt også deres eget netværk, men derudover er der ingen forskel. Man får som privat også tilbud om at komme til prognoser, selvom det ikke er et krav fra kommunen. FOBU arbejder aktivt på smarte løsninger for private dagtilbud, fx Kumba til ventelisten og et forældrebetalingsmodul til opkrævninger.
  
  
• Og sidst, men ikke mindst – hvorfor privat, hvad er de åbenlyse fordele?
  ”Vi er herre i eget hus, så med en god økonomi og en god venteliste, er der meget få bekymringer. Vores overskud må overføres, som vi selv ønsker og vi kan derfor langtidsplanlægge. Fordelen er helt sikkert, at vi selv styrer biksen og ikke bliver pålagt en masse. Vi følger kommunens takster for børnene, men må i princippet sætte egen pris og ligeledes selv bestemme vores normering, bare den ikke går over vores tilladte. Der er væsentlige frihedsgrader ved at være privat. Det er en gylden mulighed for at skabe noget særligt. Ejerskab, fællesskab og formue.”