Torsdag den 3. september 2020 kl. 09.00-15.30

Heldagskurset skal ses som en ”overbygning” på halvdagskurset med titlen: Leg og læring i læringsmiljøer – en ”science-pædagogisk” udfordring.

På dette kursus skal vi fokusere på science, matematisk opmærksomhed og bæredygtig udvikling. Vi undersøger hvilke ’natur, udeliv og science’ aktiviteter vi allerede arbejder med i vores pædagogiske praksis. Hvad lykkes og hvad giver os udfordringer?

Vi sætter på kurset også fokus på evalueringskulturen med pædagogisk dokumentation og praksisfortællinger som afsæt – og du kan her se et eksempel på praksisfortælling som metode. Kursusdagen vil indeholde et forløb med didaktisk refleksion som metode til analyse af fortællingerne.

Kurset arbejder ud fra overbevisningen om, at den styrkede pædagogiske læreplans temaer skal ses i samspil med hinanden, for dels at sikre et børneperspektiv i den pædagogiske praksis og dels for at praksis ikke opsplittes i seks adskilte temaer.

Dette kursus er et heldagsforløb med god tid til at gå i dybden med planlægning af pædagogisk praksis med fokus på:

  • Matematisk opmærksomhed, herunder erfaringer med sproglig opmærksomhed
  • Pædagogisk opmærksomhed på bæredygtig udvikling, herunder emner som affaldssortering og genbrug

Kurset efterlader dig motiveret og inspireret, klar til at vende tilbage til praksis fyldt med konkrete og håndgribelige idéer, og gør dette læreplanstema lige til at gå til.
Og lad dig ikke skræmme af, at det er et overbygningskursus. Du kan sagtens tilmelde dig, selvom du ikke deltog på det første kursus.

Oplægsholder er Thorleif Frøkjær, som er lektor ved Københavns Professionshøjskole, KP. Han forsker i børns og pædagogers syn på læring nationalt og internationalt, arbejder med udvikling af science-didaktik i børnehaver og er medforfatter til bogen "Science i dagtilbud".

Der vil på kurset være forplejning i form af frokost, kaffe/the og lidt søde sager.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til pædagogisk personale og ledere i selvejende og private 0-10 års dag- og fritidstilbud. Kurset er også for institutioner uden for fobu

Pris

GRATIS for fobu medlemmer. Øvrige deltagere kr. 550,- pr. person. For tættere samarbejdspartnere/netværkskollegaer uden for fobu 450,- pr. person - Husk dog at anfør dette i feltet: "Hvor har jeg hørt om kurset?". No-show gebyr på kr. 500,- pr. person ved manglende afbud til info@fobu.dk senest 24 timer før kurset starter.

Sted

fobu, Enghavevej 31,1. sal, 1674 København V

Tilmeldingsfrist

21. august 2020

Tilmelding

Tilføj deltager
10. juli 2020