Charlotte Biil
Generalsekretær
cb@mdi.dk

 

Har du nogensinde smidt en olivensten fra dig, hvor du ikke burde?  

Det har jeg, må jeg indrømme, og reaktionen kom da også prompte i form af en god omgang skældud fra den olivensælger i Firenze, som havde forsynet mig med den famøse oliven. Jeg samlede rødmende op efter mig og fik den pænt smidt i skraldespanden. Til skue for ikke bare mine egne døtre, men også de omkringstående på markedet - flere af dem børn.

Så det var altså ikke kun mig, der på min ferie til Italien lærte noget. Olivensælgeren påtog sig helt naturligt - med risiko for at få en sur kunde - at bestyrke en kultur omkring ryddelighed. Og alle der så på, blev mindet om, at her hjælpes man ad med at holde pænt. Jeg tænkte straks, at han måtte have gået i en af Firenzes daginstitutioner, hvor der er stor bevidsthed omkring at lære børn ansvar og ejerskab for det fælles. Hvad enten det drejer sig om kultur, kunst eller skrald.

Sidste forår var vi med ledere og pædagoger fra MDI's institutioner på studietur netop i Firenze. Vi besøgte flere af byens daginstitutioner og blev dybt inspireret af at opleve den orden, ro og æstetik de besidder - hvordan alle børn har hver deres lille tjans med at hjælpe til, når legen er færdig, så der også er hyggeligt for de næste, der skal til. Hvor pædagogerne kan koncentrere sig om at formidle den øvrige del af dannelsen i stedet for at gå og rydde op i ring. Hvor de voksne kan lære og vise børnene deres bys fantastiske historie og kultur, ofte på ture ud i et lokalsamfund som tager imod med åbne arme.

Her var et stærkt dannelsesideal i kombination med en holdning om, at man, for at være kompetent som leder eller pædagog, er nødt til hele tiden at være i gang med at lære for ikke at risikere at aflære. Det tog vi til os, og det arbejder vi med i vores netværksprojekt lige nu i form af uddannelsestilbud og opfølgning til både koordinatorer og udviklingspædagoger. Til efteråret ruller vi uddannelse ud for udviklingspædagoger og ledere, som fokuserer på samarbejde med og mobilisering af civilsamfund - og potentialet er stort, viser de positive forældremeldinger i den første kvalitetsmåling.

Vi er inspireret af den ånd og det civilsamfund vi så i Firenze: et samfund hvor alle hjælper til, for at få daginstitutionerne til at fungere - fra lokalsamfund over medarbejdere til forældre. Hvor hver kontakt med børnene er en mulighed for at lære dem om fællesskab og medansvar.

Nogle gange synes jeg, vi glemmer den dimension her i Danmark. Når vi tager det som en selvfølge, at det offentlige skal klare hele velfærden og alt det, som giver os livskvalitet og dannelse.  Måske gør vi i bund og grund os selv en bjørnetjeneste? For hvad er det egentlig, vi dermed lærer vores børn? At omsorg og engagement er noget, vi betaler os fra over skatten? At den enkelte ikke har et medansvar? At andre nok skal tage sig af det og samle op efter os?

- Selv de olivensten vi smider?

26. februar 2017