Af Else Fergo
Kommunikationsmedarbejder
ef@mdi.dk

 

Indenfor er ungerne travlt beskæftiget, vægge og inventar er inspireret af eventyr, farver og eksotiske kulturer. Der er en livlig summen, som afspejler lokalområdet der selv er farverigt. Er man ikke i hjertet af Vesterbro, så har man i hvert fald Vesterbro i hjertet.

"Det tror jeg er kendetegnende for alle os i netværket"fortæller Kathrine:"At vi identificerer os meget med bydelen, og går op i at samarbejde med folk her. I udviklingen af vores forretningsmodel har vi fokus på, hvordan vi bliver bedre til at bruge vores lokalområde. Når vi handler, gør vi det lokalt og sammen med børnene. I min institution går vi tit gennem Vesterbro midt i myldretiden ned til Skydebanegade, og børnene får lov at se det hele: både ludere, lommetyve og narkomaner."

Den sociale bevidsthed er stærk, og der er klare holdninger til, at børn ikke skal pakkes ind i vat og lulles ind i en censureret virkelighed. Tvært imod betragtes det som en lejlighed til at lære børnene om livet og hvordan man tackler forskellige svære situationer og skæve eksistenser - og ikke bare hvordan, men også at det er vigtigt ikke bare at lades som om, de ikke findes. Det er netop menneskesynet, som er den fælles base, der er vigtig for samarbejdet mellem institutionerne.

 

Syv mennesker om 5 linjer
"Vi uddelegerer ikke rigtig opgaverne, men laver alt sammen", forklarer Katrine "Det er ret interessant, men gør også processerne lange. Vi sidder syv mennesker om et bord og arbejder på at formulere 5 linjer, vi alle kan være enige om - det gør, at man kommer enormt tæt på hinanden. Vores forretningsmodel er omfattende - 25 sider og stadig ikke færdig - men man bliver tvunget ind i gode fokuspunkter - fx at se sig selv udefra og tænke over, hvordan man bliver opfattet af politikere, interessenter og civilsamfund".Rikke supplerer:"Den kreative proces, hvor man skal prøve at finde nye veje, er også super spændende. Med den her model får vi udviklet ideer, og så kobler man sig på de projekter, man synes er spændende".

Til trods for fælles værdier er der stadig udfordringer, når 7 forskellige ledere skal ro den samme båd. Nogle fylder mere end andre, og der er løbende opmærksomhed på at holde balancen i gruppen og sikre, at kursen bliver holdt. Metoden er en enkel, men effektiv refleksion: "Med alt hvad vi gør, spørger vi os selv, om vi arbejder os hen mod eller væk fra vores hovedprincipper om nærhed og nærvær", forklarer Kathrine.

 

Mangfoldighedsprincippet
Før netværksmodellen blev sat i søen, var der stort pres på den enkelte institution, husker Rikke:"Det var forvirrende, vi vidste ikke hvad det hele gik ud på, og vi skulle spare, bevise og dokumentere alt muligt. Vi blev kørt benhårdt af kommunen, og så ku' vi jo også bare blive kommunale alle sammen - det ville være meget nemmere. Men vi ville det selvejende, for her er den mangfoldighed, vi tror på. Der skal være plads til både kommunale, og selvejende, store og små. Vi kan alle sammen noget forskelligt, som er rigtig vigtigt, og vi burde spille sammen frem for at være modstandere."

Mangfoldighedsprincippet er dybt rodfæstet og rummelighed og frihed er værd at kæmpe for, mener Rikke:"Vi skal ikke altid gøre lige præcis, som kommunen vil have, for vi skal også retningsangive, at det vi har, er værd at bevare.Så vi har taget mere af definitionsmagten tilbage og udviklet et fællesskab på grundlag af vores værdier".Kathrine nikker og tilføjer:"Vi er nok alle sammen lidt civil ulydige ".

Men hvis ulydigheden i sidste ende udfolder sig som dokumenteret bæredygtige institutioner, glade børn, forældre og medarbejdere, vil modstanden blive svær at få øje på. Og det er scenariet, der satses på:"Om et år er vi som netværk meget mere groundet"spår Kathrine: "Vi er i gang med at lave et fundament, som er værd at bygge på, og som er helt anderledes end alle havde tænkt sig i starten - inklusiv os selv. Men vi er her stadig, og vi vil blive mere synlige, både som institutioner og som en del af Vesterbro. Vi vil tydeliggøre, hvad vi står for, og hvad vi kan bidrage med - ikke bare lokalt, men for København. Der vil komme mange flere små projekter på kryds og tværs af netværk, civilsamfund og lokalmiljø".

 

Synlighed er vigtig
Arbejdet i netværket er endnu mest på leder-plan og medarbejderne stadig mere orienterede end aktive."Vi må tage det i forskellige tempi",forklarer Kathrine"Og selv blive klædt ordentligt på først som ledere mht. hvad det hele er for noget, og hvad kan vi bruge hinanden til. Men det har allerede givet medarbejderne noget ift. at få samlet op på pædagogik, og værdier som er fælles ude i institutionerne. På den måde føler de sig mere forbundet. Vi har også lavet nogle store fælles foredrag med dygtigere oplægsholdere end vi havde råd til hver for sig, så det giver også et kompetenceløft til hele gruppen. Med tiden vil vi gerne have alle mere med, men vi må også være realistiske og lytte fx til medarbejdere, der lige har været gennem en fusion og er i en omstillingsproces, hvor man ikke bare kan hive dem med videre med det samme, for så drukner de simpelthen."

I mellemtiden føler lederne hinanden efter på tænder og procedurer med afsæt i åbenhed og tillid. Fx er bæredygtighed ift. økonomi noget, man i netværket har forventning om, at den enkelte har i orden, og ellers sparrer med gruppen for at få."Nogle af os skal have indhentet et underskud, og så taler vi åbent med hinanden om hvordan - om tilpasninger i personaletimer, minimum antal børn osv.", uddyber Kathrine.

Synlighed er blevet en vigtig faktor, men også vanskelig at opnå. De gode værdiers og metoders fremtid afhænger af at blive set og hørt - og hvordan skal kommunen, politikerne og civilsamfundet ellers opdage at små, selvejende institutioners pædagogiske kvalitet er et solidt grundlag for det gode børneliv og fremtidens velfungerende borgere? Hvordan skal de ellers høre historierne om rummelighed og mangfoldighed, nærhed og nærvær, om socialt ansvar og bekæmpelse af berøringsangst med samfundets udsatte, om civilsamfund og stolthed over sit lokalmiljø, og om at finde nye måder at gøre tingene på uden nogensinde at give slip på det, som altid har været rigtigt?

 

Faktaboks:

Vesterbro netværket Fru Flora består af 7 institutioner, som inkluderer både vuggestue, fritidshjem, børnehave og 0 - 6 års institutioner. Vi besøgte to af lederne: Kathrine Emilie With, som leder Tante Olgas Børnehus for børn i alderen 0 - 6 år og Rikke Haugen Sørensen, som leder fritidshjemmet (6 - 10 år) Krudtuglen. De har været i institutionerne henholdsvis 3 ½ og knapt 6 år.

26. februar 2017