Temaet for dette års grundlovsdag var ”Børns rettigheder”. Derfor havde alle børn mulighed for at fortælle, hvad de synes det godt børneliv er og hvad de som børn har ret til. Det foregik i Rettighedscaféen, hvor de med farverige tegninger og udtalelser pyntede et rettighedstræ, som de senere på dagen skulle overrakte til Folketingets medlemmer på Christiansborg.

Børn fra blandt andet fobus medlemsinstitution Fru Hedevig Baggers Børnehave var inviteret ind på Christiansborg og stod spændte klar, da Folketingets formand Pia Kjærsgaard, statsminister Lars Løkke Rasmussen og forskellige partiers politiske ordførere på blandt andet børneområdet tog i mod dem. Politikerne tog sig god tid og udviste stor interesse, da børnene med stor iver overrakte rettighedstræet og fortalte politikerne om deres syn og perspektiver på et godt børneliv. Særligt udtalelsen ”En minister skal bestemme gode ting for alle børn” vakte opmærksomhed blandt politikerne, der fik hjælp af børnene til også at skrive, hvordan de som politikere ser børns rettigheder.

Her er nogle af de udtalelser, som børnene pyntede rettighedstræet med:

”En rettighed er sådan én, man gerne må få eller tage selv når,
man er et barn, for man SKAL have den”

”En rettighed er en pligt, voksne har overfor børn – sådan er det bare”

”En rettighed er noget, de voksne inde i Folketinget skal give børnene,
så børnene altid har det godt og må lege hele tiden og altid have det sjovt”

”En rettighed kan man ikke bytte væk, for den er der hele tiden - ligesom hvis,
man har fået en lillebror – ham kan man jo heller ikke bytte, vel”

”En rettighed er sådan, at der er regler for de VOKSNE - de voksne må fx aldrig slå børn
 eller drille dem – og det skal de voksne altid huske”

”En rettighed betyder, at børn skal have det godt og kunne bestemme selv
og kunne lege - men også lære noget og have en masse venner”

 

Se billeder fra dagenglimt fra dagen på TV2 Lorry (minut 00:16) og interview med børnenes på Radikale Venstres facebook  

Hent Rettighedssangen skrevet af Kim Larsen

 

Som landsdækkende paraplyorganisation er fobu repræsentant i arbejds- og styregruppen bag Børnenes Grundlovsdag, der i år har fokus på børns ret til det gode børneliv.

 

 

22. juni 2017