Da vi ikke har så mange dage at løbe på i december skal alt være tastet ind i tid eller sendt på mail til fobu senest den 18. december. (Husk at den dag i taster er før eller = den 15. december).

Nyansatte i december
Så husk at sende oplysningerne på nye medarbejdere, så snart I har dem.
Det er ikke muligt at regulere over året, så hvis medarbejderen bliver ansat i december og først bliver oprettet og får løn for 2 måneder i januar 2019, vil medarbejderen miste et fradrag for 1 måned. Det skyldes, at vedkommende kun kan få 12 måneders fradrag og kan desuden miste sine sociale ydelser.

Tilkaldevikarer
I skal huske at oplyse jeres vikarer om, at de skal aflevere deres timesedler senest den 14. december, ellers kan timerne ikke komme med, og der bliver ikke udbetalt a conto før efter nytår. En seddel på opslagstavlen vil være en god måde at minde dem om datoen.

Da vi ligeledes kun har 2 dage mellem jul og nytår, er det næsten umuligt at lave a conto udbetalinger.

6. december 2018