Highlights fra KLs Børn & Unge Topmøde 2018

Topmødet blev afholdt den 1. og 2. februar og temaet i år var ”Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere”. Topmødet har fokus på hele 0-18 års området, der også berører de selvejende og private dagtilbud samt de selvejende fritidstilbud. Vi tager input i forhold til at påvirke politisk og viden fra den nyeste forskning med os. Det videreformidler og omsætter vi til kurser m.v. i fobu akademi.

Skal man uddrage det vigtigste fra de fælles oplæg, så er det i forhold til det overordnede billede, hvilke vilkår for at danne og uddanne børn og unge der er til stede rundt omkring i kommunerne. Her var der mellem de deltagende politikere – både nationalt og kommunalt – samt fra organisations- og forskerside bred enighed om, at der er behov for meget mindre styring og meget mere plads til lokale ledelse – også selvom det var tydeligt, at det hos flere kommunale aktører var svært at frasige sig noget af styringen.

I de fælles oplæg var der flere gode eksempler på inddragelse, men så sandelig også det modsatte. Tankevækkende at en stor undersøgelse mellem mange lande formidlet af Jonas Liberkind fra Aarhus Universitet viste, at de danske skolelevers viden om sociale, politiske og demokratiske problemstillinger var helt i top, mens de i forhold til inddragelse og medbestemmelse i undervisningen m.v. er langt under de øvrige nordiske lande og på niveau med fx Polen. Ikke desto mindre var der også i forhold til inddragelse hos alle deltagere en fælles forståelse for, at det er afgørende, at man i højere grad inddrager og samarbejder med dem, det hele handler om. Børn, unge og deres foræl­dre skal opleve at deltage og bidrage aktivt. Og som en af eftermiddagens deltagere på et temamøde, formanden for ’Skole og Forældre’ Mette With Hagensen sagde: ”Husk os forældrevalgte politikere, det glemmes alt for ofte i den kommunale styringstænkning”.    

Da vores blik er fra selvejet, kan vi kun støtte en udvikling i retning af mere rum for decentral ledelse hos bestyrelser og ledelse i institutionerne samt inddragelse fra de helt små og opefter samt forældre. Og der må vi tilføje, at der er lang vej igen, men godt at drøftelsen er i gang. 

Nedenfor er oprids af enkelte af eftermiddagens temamøder:

 

Understøttelse af værdierne i dagtilbuddet og den tidlige indsats med det nye pædagogiske grundlag som løftestang. Med denne rammesætning forsøgte Stig Brostøm (professor emeritus, DPU) og Charlotte Ringsmose (Professor, DPU) at indkredse definitionen af og indholdet i en kvalificeret hverdagspraksis i dagtilbuddet med fokus på børnenes perspektiv. Også betydningen af at der nu kommer en ny, styrket pædagogisk læreplan via en ændring af Dagtilbudsloven blev inddraget.

Via en ændring af Dagtilbudsloven, der forventes vedtaget med virkning fra d. 1. juli 2018, er der fokus på tre dele (ændringer ift. den nuværende lov):

  • Større fleksibilitet til familien
  • Den nye, styrkede pædagogiske læreplan
  • Kompetence udvikling af fagpersonale (faglig ledelse)

Oversat til en meningsfuld pædagogisk praksis med dagtilbuddets børn skal de to førstnævnte dots omsættes til konkrete interaktioner i hverdagspraksis mellem den pædagogiske voksne og barnet, hvor de to skal have et fælles tredje at være sammen om, som giver mening (for barnet). Det kan eksempelvis helt lavpraktisk være en oplevelse, en planlagt aktivitet eller en genstand/ting.

De første 1.000 dage i et barns liv er de mest afgørende for resten af barnets liv. Hvis barnet de første 1.000 dage i sit (dagtilbuds)liv gives optimale muligheder for at kunne trives, lege, lære og udvikle sig gives (sikres) et livslangt afkast. Og hvis det modsatte er tilfældet, vil afkastet sætte sig spor og være uopretteligt. Med andre ord er budskabet, at barndommens indhold fra de første 1.000 dage ikke kan genleves eller genetableres med tilbagevirkende kraft.

Ingredienserne i en højkvalitets praksis i dagtilbuddet, der skal understøtte ovenstående, er:

  • Kvalificeret pædagogisk personale
  • Aktiv og empatisk interaktion mellem pædagogisk voksen og barn
  • Planlagte aktiviteter i en professionel kontekst
  • Fokus på og anerkendelse af barnets leg (legemuligheder)

Danmark har verdensrekord i pasning (og udvikling) af børn uden for hjemmet hvor, 83% af alle småbørn fra 0-5 år er i dagtilbud. Dette samlede tal fordeler sig på:

  • 0 år = 19 % er i dagtilbud
  • 1-2 år = 91 % er i dagtilbud
  • 3-5 år = 97 % er i dagtilbud

Sammenfattende har dagtilbuddet en stor og vigtig opgave med at bidrage til løsning af kerneopgaven herunder at sikre optimal udnyttelse af barnets første 1.000 dage. Den kommende nye styrkede pædagogiske læreplan skal bidrage til at understøtte dette arbejde og være en professionel faglig platform, som den pædagogiske hverdagspraksis etableres ud fra.

Hent temamødets slides

Børns læring og trivsel er kerneopgaven for alle aktører på børn- og ungeområdet: Politikere, forvaltningschefer, decentrale ledere og fagprofessionelle. Det er ligeledes kernen i samarbejdet med forældrene.

Hvordan skabes der helhed og sammenhæng i indsatserne på 0-18 års området i kommunen? Hvordan sætter politikerne en meningsfuld retning, så det tværprofessionelle og tværorganisatoriske arbejde fremmer alle børns læring og trivsel?

Kurt Klaudi, professor, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen kom med sin indsigt i ny forskningsmæssig viden om de nye rammebetingelser for ledelse, og hvad der skal til for at lykkes med faglig ledelse, der er tværprofessionel og tværorganisatorisk:

Klausen mener, det kommer til at kræve lederskab, visioner, helhedsorienterede og tværgående løsninger – dvs. det kommer til at kræve strategisk ledelse.

Regeringen tænker i samme baner:

  • Sammenhængsreformen
  • Ledelseskommissionen

Den kommunale struktur- og styringstænkning skal understøtte det tværgående samarbejde, og vi må søge at undgå dekoblinger.

For at lave god faglig og strategisk ledelse kræver det:

  • Politiske visioner (0-18)
  • Ledelse i det store fællesskab – ledere der går foran
  • Omorganisering herunder af evaluerings- og incitamentsstrukturen
  • Forandret kultur (fælles værdier og skæbnefællesskab)
  • Nye meningsfællesskaber(strategisk kommunikation der taler til hjerne og hjerte)

Klausen mener yderligere:

  • Staten må skære ned på styringsambitionerne og lade lederne lede, lade medarbejderne passe deres arbejde og lade de frivillige organisationer være i fred
  • Kommunerne må blive bedre til at sætte mål og rammer samt klargøre deres styringsmiks
  • Lederne må blive bedre til at afkode og manøvrere i sameksisterende og konkurrerende styringsparadigmer
  • Det er de politiske visioner, der skal bære igennem

Ønsker I at læse mere om Klausens forskning, har han udgivet bogen: Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens og Djævleyngel eller Guds udsendte?

Hent temamødets slides

Der har været megen bekymring for, om børnenes længere skoledage med skolereformen ville medføre at børnene ikke længere kom i fritids- og klubtilbud og dermed om det reelt ville udhule tilbuddene. Derfor har Undervisningsministeriet fået Danmarks Evalueringsinstitut til at undersøge det nærmere. Hovedresultaterne af den nye undersøgelse ’Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’ blev præsenteret på KLs Børn og Unge Topmøde på temamødet om kvaliteten af fritids- og klubtilbud, og derfor er også undersøgt kvalitet i tilbuddene.

Kun mindre fald i børn og unges brug af fritids- og klubtilbud efter folkeskolereformen

Undersøgelsen viser, at der kun har været et mindre fald i, hvor stor en del af børn og unge der går i fritidshjem eller klub efter folkeskolereformen. I 2014 - før skolereformen - var 80 % af alle børn på 0., 2. og 4. klassetrin indskrevet i fritids- og klubtilbud, mens tallet i 2016 var 77 %. Der er ikke forskel på, hvor mange der var indskrevet i hhv. 2015 og 2017, så efter et mindre fald ser det ud til at have stabiliseret sig.

Efter de længere skoledage med folkeskolereformen, så tilbringer børnene og de unge færre timer i fritids- og klubtilbuddene. I 2014 tilbragte børn i 0. klasse gennemsnitligt 13,8 timer om ugen i fritidstilbud, i 2016 var det 9,3 timer om ugen, dvs. et fald på 4,6 timer om ugen. Her har timetallet også stabiliseret på de 9,3 timer om ugen.

Børnene og de unge er glade for deres fritids- og klubtilbud

Et andet område der er underøgt er, at såvel forældre som ledere af tilbuddene vurderer, at børn og unge trives godt i fritids- og klubtilbuddene. Flertallet af forældre til børn i både indskolings- og på mellemtrinnet oplever, at deres børn er glade for at komme i fritids- eller klubtilbud. Det er således under 5 % af forældrene som oplever, at deres børn ikke er glade for at gå i fritids- og klubtilbud. Desuden er forældretilfredsheden den samme både før og efter skolereformen. Endelig oplever lederne, at de nuværende rammer stadig giver mulighed for at skabe et tilbud, hvor børn og unge er glade for at komme. Undersøgelsen afdækker også, hvilke af tilbuddene, der anvendes af forskellige grupper af børn og unge, da det varierer.  

Fire kendetegn ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud

I undersøgelsen kom det frem, at der er fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud, og de er:

  • At børn og unge har gode sociale relationer og er med i fællesskaber med andre
  • At børn og unge har egen fri tid og medbestemmelse over, hvad der skal ske
  • At medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børnene og de unge
  • At medarbejdere og ledere samarbejder med andre om børns og unges trivsel og udvikling.

Læs meget mere om undersøgelsen på Evalueringsinstituttets hjemmeside eller via nedenstående link:

Hent temamødets slides

Temamødet fokuserede på, hvad et digitalt samarbejde via læringsplatforme (Aula og SkoleIntra) betyder for dialog og inddragelse af og med forældre i dagtilbud og på skoleområdet. Hvordan kan institutionerne bruge platformene, så det støtter op om barnets liv både i og uden for institutionen? Og hvordan kan man sikre, at forventningerne til forældrenes inddragelse stemmer overens med deres digitale kompetencer?

Forældrenes perspektiv
Rasmus Edelberg, Næstformand i Skole og Forældre forelagde forældrenes perspektiv på dialog med skolen. Han lagde vægt på, at et tillidsfuldt samarbejde mellem institution og forældre fortsat er den personlige kontakt i hverdagen, og at de digitale platforme kan understøtte, men ikke erstatte, et inddragende forældresamarbejde.

Med forskerens briller
Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og Ph.D. på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet fremlagde hovedpointerne fra hendes afhandling om det digitale skole-hjem-samarbejde i et forældreperspektiv.

Én af hovedpointerne var fire forskellige praktiske involveringsstrategier, som forældre handler ud fra; ’Forkantsstrategien’, ’Sorteringsstrategien’, ’Overlevelsesstrategien’ og ’Distanceringsstrategien’. Uddannelse og indtægt er en markant skillelinje for, hvilken af strategierne forældre benytter sig af - jo højere uddannelse og indtægt, jo mere involverede er de på de digitale platforme.

Højere forventninger til mere forældreinvolvering og kommunikation på de digitale platforme stiller øgede krav til forældrene overskud, tid og kompetencer. Således kommer familiernes sociale baggrund til at få en større betydning, da de digitale medier vil afspejle og forstærke de eksisterende sociale forskelle i samfundet. Derfor er det vigtigt, at institutionerne har fokus på følgende:

  • Hav fokus på og tal om, hvad der er realistisk, at forældrene kan forholde sig til.
  • Mere forudsigelighed og faste rammer for kommunikationen. Saml med fordel informationer i færre beskeder, som bliver sendt ud på faste tidspunkter.
  • Mindre, men bedre kommunikation og information. Tag stilling til, hvad der er ’nice to know’ og ’need to know’.

Eksempler fra virkeligheden
Henrik Boman, Områdeleder i Gladsaxe Kommune og Henrik Vinther Olesen, Kommunikationschef i Aarhus Kommune kom begge med gode eksempler på, hvordan de arbejder med de digitale platforme i forbindelse med forældredialog og -samarbejde.

I Gladsaxe Kommune bruger man blandt andet den digitale platform systematisk således, at der bliver skrevet notater om hvert enkelt barn, der bruges i forbindelse med barnets udviklingssamtaler. I Aarhus Kommune har man blandt andet lavet en håndbog med guides til de fem vigtigste funktioner, som er oversat til flere sprog. Derudover har de hvervet forældreambassadører gennem Bydelsmødre i de områder, hvor antallet for tosprogede børn er størst.

Hent temamødets slides

14. februar 2018