Oplæg af Elisabeth Bjørnestad

Viden fra forskning har tydeliggjort, at ulighed i den tidlige barndom kan lægge grunden til livslang ulighed. Derfor er der behov for i endnu højere grad at gøre tidlig indsats i dagtilbud til et højt prioriteret indsatsområde og rejse en prioriteringsdagsorden overfor staten, men også i kommunerne.
Men hvad karakteriserer en virkningsfuld tidlig indsats og kvalitet i dagtilbud? Ved vi, hvad der er kvalitet? Og ved vi, hvordan leg og læring i dagtilbud skaber et godt liv for alle børn? 

Det har Elisabeth Bjørnestad forsket i. Lektor v. Institutt for barnehagelærerutdanning, Oslo Metropolitan University og leder af projektet GoBaN (Gode barnehager for barn i Norge). GoBaN har fulgt 1200 børn igennem deres år i dagtilbud, fra de var 2-5 år. Resultaterne viser, hvordan kvaliteten og variationen i læringsmiljøer har betydning for børnenes sociale og kognitive udvikling. Elisabeths hovedfokus har været: Hvad er forholdet mellem struktur og organisering, pædagogiske processer, trivsel og børns udvikling og læring.
De har brugt ITERS-R og ECERS-R til at vurdere læringsmiljøets muligheder til at støtte børns udviklingsbehov. De har set på balancen mellem børneinitieret, voksenstimuleret og voksenledet aktiviteter i lys af et sundt, trygt og omsorgsfuldt miljø.

 

De har fundet følgende forhold, der kan have betydning for kvaliteten:

  • Ejerform (private versus kommunale børnehaver)
  • Pædagogisk leder tilstede/ikke tilstede på afdelingen
  • Bemandingstæthed (Hvormange børn per voksen)
  • Organisering: Traditionelle versus fleksible grupper
  • Uddannelse: Pædagoger versus assistent

 

I norske institutioner har de udfordringer med følgende områder: 

  • Afslapning og komfort
  • Mangfoldighed
  • Rumindretning
  • Tilsyn
  • Samspil
  • Sprog
  • Aktiviteter

Opsummerende på det norske oplæg:
Der er brug for mere kompetence på vuggestueområdet. Der skal stilles større krav til de ansatte på området. Personalet skal være gode rollemodeller for børns leg og aktiviteter. Det er helt afgørende hvilke aktiviteter, der vælges med børnene, og at de voksne deltager i aktiviteterne. Organisering og normering er afgørende faktorer for kvaliteten, og der skal mere fokus på afslappethed både for voksne og børn. Derudover er der et større behov for bedre tilsyn.

 

Anden oplægsholder Pernille Juhl, lektor v. Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet.

Pernille har i over 8 år observeret, fulgt og interviewet mange børn for at finde kvaliteten fra et børneperspektiv.

På baggrund af projektet har hun udfærdiget tre pointer:

  1. Fokus på interventioner (fx læringsmiljøer, sprogarbejde, diverse koncepter), men for lidt fokus på det, som interventionen skal virke i.
  2. Hverdagssituationer udgør børns udviklings- og læringsbetingelser, og det er her, interventionen skal virke.
  3. Viden fra et børneperspektiv er derfor afgørende for kvalitet og effektivitet i dagtilbud og tidlig indsats. 

Pernille Juhl kom i oplægget med et eksempel på en dreng, som man havde besluttet skulle have børste-terapi en til en med en voksen. Men drengen havde ikke lyst til at være en til en med en voksen. Han ville hellere lege med de andre jævnaldrende børn, men han havde svært ved lege-kompetencen. Det er lige netop der, at han havde brug for hjælp.

Pointen med Pernilles anekdote er, at vi kigger for sjældent på de almindelige hverdagssituationer. Alle de gange børnene i løbet af en dag bliver afvist i legerelationer eller føler sig forkerte i spisesituationerne og lignende. Det er der, at de skal have støtte og hjælp - og ikke trækkes til side for at sprogtræne.

Vi er nødt til at være optaget af, hvad børnene er optaget af. De helt almindelige hverdagssituationer glider alt for nemt ud ad vores opmærksomhed.

4. februar 2019