fobu inviterer alle forældre, bestyrelser og ledere i selvejende institutioner i Københavns Kommune til stor dialogmøde med politikere fra Børne- og Ungeudvalget. Her kan både ledere, bestyrelser og forældre i selvejende institutioner byde ind og bidrage til dialogen med politikere fra Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg.

Aftenen er både en god mulighed for at fortælle politikerne om selvejets succeshistorier, lufte hvilke udfordringer omkring selvejet I møder i hverdagen samt høre politikernes visioner for dagtilbudsområdet.

 

Hvor og hvornår?
Dialogmødet sker mandag den 25. september 2017 kl. 18:30-20:00 i salen på Randbølvej 67, 2720 Vanløse (hos Randbøllen i den selvejende klynge BH 3/FI Katrinedal).

 

Tilmelding
I tilmelder jer ved at sende en samlet tilmelding med antal deltagere (forældre, medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer) på mail til info@fobu.dk inden den 8. september 2017.

 

Hent invitationen

 

7. august 2017