- Krav til nye stor-konstruktioner sætter selvejets DNA med lokaldemokrati under pres

 Af Anders Zorck, direktør i fobu

Velfærdsområderne er under forandring og udvikling. De sidste 5 – 10 år har der været stigende pres på bl.a. dagtilbud til at omorganisere sig til større enheder og etablere forskellige former for områdeledelse, klyngestrukturer m.v. Sammenlægninger er ikke i sig selv problematiske, der er masser af positive effekter derved, men det gælder om også at have blik for, hvad der risikerer at gå tabt.

Forældreindflydelse er en del af selvejets DNA og har været det i de over 100 år, hvor de selvejende dagtilbud har eksisteret. På dagtilbudsområdet generelt har øget forældre­ind­flydelse været på den politiske dagsorden siden indførelsen af forældrebestyrelserne i 1993. Den bliver nu med sammenlægninger stærkt forringet. Forældrebestyrelsernes kompetence bliver med etablering af store enheder (der ofte omfatter 4 – 5 tidligere selvstændige enheder) reduceret fra den enkelte enhed og samlet til at omfatte alle enhederne. Hermed fjernes det lokale demokrati og forældrenes indflydelse i den enkelte enhed, da bestyrelsens kompetencer kun gælder den store enhed, mens den i de mindre alene bliver reduceret til forældreråd. Og her taler vi altså ikke om 80 børns institutioner, men om at der etableres nye enheder med et børnetal fra 400 til 1000 børn i den samlede enhed.  

I fobu repræsenterer vi de selvejende dagtilbud og fritidshjem. Og selvejets DNA er netop den store forældreinddragelse – med både arbejdsgiver og økonomisk ansvar. Så selvom problemstillingen er generel, så sætter den særligt selvejet under pres 

Selvejende dagtilbud er nemlig under det samme pres for at etablere større enheder, som i det kommunale, og med de samme positive effekter derved. Men for selvejet er det særlig vigtigt at bevare medindflydelsen, herunder med kompetence til forældrene og det lokale brugerdemokrati i den enkelte enhed. Det oplever vi i stigende grad ikke kan lade sig gøre med henvisning til dagtilbudsloven. Men er det virkelig hensigtsmæssigt at takke nej til forældredeltagelse og engagement? Alle politiske partier uanset om de er blå eller røde taler om vigtigheden af brugerinddragelse og samproduktion mellem civilsamfund og velfærdsinstitutionerne. Det stiller imidlertid krav om at lovgivningen følger med udviklingen på området.

Vi mener ikke, at lovgivningen er fulgt med udviklingen af området i kommunerne. Men der er inspiration at hente til det. I det lovgivende forarbejde om valg/ fravalg af madordning er gjort et stort arbejde fra ministeriets side, hvor der netop var taget hensyn til, at der i dag er mange enheder samlet i de store områder. Vi opfordrer til at man fra politisk side kigger på en tiltrængt revision af lovgivningen omkring forældrebestyrelserne. Og den opfordring har vi netop sendt i et brev til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby.

3. august 2018