Torsdag den 14. november 2019 kl. 09.00-16.00

Hver gang vi kommunikerer med forældrene, har vi mange forskellige valg, men ofte trækker vi på de samme kommunikationsstile, - og får samme resultat!

Hvis du derimod gør dig klart, hvad du ønsker at opnå med samtalen og bevidst vælger den kommunikationsstil, som vil give dig den effekt, som du ønsker, får du helt nye handlemuligheder.

På dette heldagskursus får du:

  • Indsigt i 8 forskellige kommunikationsvalg i forældrekommunikationen, som har hver sin effekt
  • Bevidsthed om dine egne præferencer og stilvalg, og hvad du med fordel kan gøre mere og mindre
  • Træning i bevidst at vælge kommunikationsstil efter din intention med samtalen
  • Opmærksomhed på, at hver kommunikationsstil har en risikeret og utilsigtet effekt, som kan give udfordringer i forældrekommunikationen
  • Nye perspektiver og handlemuligheder på de udfordrende samtaler med forældrene ved hjælp af casearbejde
  • Styrket kompetence til at tænke i formål og evaluere resultat af både planlagte samtaler og daglig kommunikation
  • Materiale om de 8 kommunikationsstile, og hvordan du kan bruge dem i din hverdag

Efter kurset har du en værktøjskasse til alle dine fremtidige forældresamtaler, som styrker dine professionelle samtalekompetencer med det samme.

På kurset arbejder vi i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære præget af lattermildhed og mulighed for at træne.
Flere kolleger fra samme arbejdsplads, som deltager på kurset, vil være en klar fordel, så I kan hjælpe hinanden med at implementere de nye værktøjer.


Oplægsholder: Potentialehuset

Målgruppe

Kurset henvender sig til pædagogisk personale og ledere i selvejende og private 0-10 års dag- og fritidstilbud. Kurset er også for institutioner uden for fobu

Pris

GRATIS for fobu medlemmer. Øvrige deltagere kr. 550,- pr. person. No-show gebyr på kr. 500,- pr. person ved manglende afbud til info@fobu.dk senest 24 timer før kurset starter.

Sted

fobu, Enghavevej 31,1. sal, 1674 København V

Tilmeldingsfrist

14. november 2019

Tilmelding

Tilføj deltager
15. juli 2019