Som led i fobus netværksudvikling, afholder vi den 24. januar en netværkskonference. Her kan I sammen med jeres netværk – uanset om I er langt i jeres samarbejde eller først lige begyndt – få både inspiration og konkrete redskaber til jeres videre netværksudvikling samt høre om andres erfaringer i deres netværk. Så skynd dig at booke dagen og tag dit netværk under armen til en spændende og lærerig dag.

På dagen vil Nanna Munk, som er specialist i ledelse og netværk, gennem oplæg og refleksion give inspiration til netværksarbejdet. Dagen er økonomisk støttet af fobu, så derfor er deltagergebyret helt i bund. 

Hent program

Program:

Kl. 10:00 Morgenmad

Kl. 10:30 Velkommen til netværkskonferencen v. Anders Zorck og Bitten Marx Jørgensen, fobu

Kl. 11:00 Potentialet i ledernetværk v. Nanna Munk, MUNK & MENING
Inspirationsoplæg om potentialet i værdigivende ledernetværk. Ledernetværk kan give vigtige perspektiver på din egen ledelsespraksis og skabe faglige fællesskaber i en måske ellers ensom lederrolle.

Nanna Munk er specialist i ledelse og netværk og vil gennem oplæg og refleksion give inspiration til netværksarbejdet.

Kl. 12:30 Fortællinger fra netværkene v. Bitten Marx Jørgensen og Dorthe Filtenborg Merot, fobu
Paneldialog om erfaringer fra forskellige netværk

Kl. 13:00 Frokost
Frokost med samtaler om ledelse

Kl. 14:00 Værdigivende netværksmøder v. Nanna Munk, MUNK & MENING
Hvordan får I netværksmøder, som giver fagligt fællesskab og skærper jeres blik på egen ledelsespraksis? Konkrete fif til værdigivende netværksmøder. Sidst på dagen er der mulighed for at lave konkrete aftale med eget netværk om, hvordan I vil arbejde videre efter temadagen.

Kl. 15:45-16:00 Afrunding af dagen v. Bitten Marx Jørgensen og Dorthe Filtenborg Merot, fobu

Facilitatorer
På konferencen er der oplæg ved Nanna Munk fra MUNK & MENING. Dagen faciliteres af Nanna Munk samt fobus pædagogiske konsulent Dorthe Filtenborg Merot og organisationskonsulent Bitten Marx Jørgensen.

OBS! Det er vigtigt, at så mange fra hvert netværk (i og uden for fobu) deltager, så netværket kan lave aftaler om det videre kvalitetsarbejde i netop jeres netværk på dagen. Derfor er ledere uden for fobu også velkomne.

 

12. april 2018