OK21_FOBU_BUPL_Fin.pdf

OK21-FOBU-og-FOA-underskrevet-af-alle-Parter.pdf

KL: Privatinstitutioner – Godkendelseskriterier – 3. udgave (kl.dk)

Kbh: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud (kk.dk)

Aarhus: Krav til privatinstitutioner for 0-6-årige (aarhus.dk)

Svendborg: godkendelseskriterier_for_private_dagtilbud_i_svendborg_kommune.pdf

• Overenskomst, vil der ske ændring i løn?
  De fleste private dagtilbud har valgt at tiltræde overenskomsten indgået mellem FOBU og hhv. Bupl eller FOA. Alle bliver ved overgangen virksomhedsoverdrevet med samme varsel, som deres opsigelse ville være. Som privat starter en pædagog på løntrin 29 (kontra 26 som selvejende). Som privat stiger man hvert 2. år og er på slutløn efter 8. år (kontra 11. år som selvejende). Som privat får pædagogerne pt. ikke fastholdelsestillæg.
  
  
• Pensionsregler, er der forskel?
  For pædagogerne gælder der ens pensionsregler for både selvejende og private. De indbetaler begge 14,42 procent til PBU fra det fyldte 21. år. For pædagogmedhjælpere og PAU er der forskel på pensionskarensen. Begge får 13,31% + 0,41% i fritvalg og der indbetales til Pensam. For de selvejende gælder, at de skal være fyldt 21 år og have 5 måneders anciennitet. For de private gælder, at de skal være fyldt 25 år og have 3 måneders anciennitet. For lederne gælder samme pensionsprocent 17,04%, men der er forskel på pensionskarensen. Selvejende opsparer hos PBU, PKA eller Pensam og private hos PBU.
  
  
• Ansættelsesforhold?
  Uændrede forhold – man får nye ansættelseskontrakter som FOBU har. Bestyrelsen ansætter og afskediger leder (og souschef, hvis det står I jeres vedtægter), leder ansætter og afskediger personale.
  
  
• Fagforening?
  Bupl og FOA
  
  
• Fagligt netværk/samarbejde – med hvem?
  Alle leder/souschefer er en del af FOBUs privatledernetværk samt ledernetværk (for alle FOBUs medlemmer) og derudover har mange gennem årene lavet deres eget lokale netværk med andre private dagtilbud.
  
  
• Det siger de private dagstilbud:
  De private dagtilbud oplever ofte en stabil stab med en høj grad af ejerskabsfølelse. Citat fra medarbejder: ”Man mærker med det samme her, at man er en del af noget større.” De adspurgte private dagtilbudsledere oplever lavt sygefravær og højere grad er medbestemmelse.

• Hvilke muligheder er der for at konstituere en bestyrelse?
  Det fungerer, som når man er selvejende. Man har en forældrebestyrelse med en valgt formand og hvis man er et ApS er ejeren født formand. Er man ejet af en fond, har fonden fast plads i bestyrelsen og er man ejet af en kirke, er præsten typisk formand. Bestyrelsen er det ansættende organ, der ligesom når man er selvejende, er de reelle ejere på virk.dk.  
  
  
• Hvem er de formelle ejere?
  Ligesom når man er selvejende, er der forskel på om man selv ejer sin bygning eller bor til leje. Der er ikke forskel.
  
  
• Hvilken lovgivning skal vi som privat daginstitution forholde os til?
  På lige fod med enhver anden institution, er private dagtilbud underlagt dagtilbudsloven/serviceloven.

• Er man som privat dagtilbud forpligtet via lovgivning til at have 20% børn med særlige behov?
  Nej.
  
  
• Hvad med lokale indsatser; er vi som privat dagtilbud også en del af det – f.eks. ”åbendagtilbud.dk”, hvor alt er gratis? https://aabendagtilbud.kk.dk/?
  Nej, Åben dagtilbud er for kommunale og selvejende dagtilbud.

• Support til børn med særlige udfordringer, hvordan er lovgivningen og hvordan fungere det i praksis?
  Et barn i et privat dagtilbud har ret til samme PPR support som i enhver anden institution. ”Vi har samarbejde med forvaltningen, dog har vi ikke kk-mail og derfor kan kommunikationen nogle gange være lidt vanskelig, i forhold til sikker mail.” Det er derfor en generel oplevelse hos de private, at de ikke altid får alle oplysninger fra forvaltningen, men selv skal opsøge. Man har f.eks. ikke adgang til Rambølls sprog materiale. Nogle laver det manuelt, nogle kommuner betaler de privates adgang og nogle bruger STILs materiale.

• Hvordan foregår det med tilsyn?
  Du kan se eksempler på tilsyn på de private dagtilbuds hjemmesider. De er typisk offentligt tilgængelige, ligesom de selvejendes. Kommunen har en særskilt tilsynskonsulent, der fører tilsyn i private dagtilbud. De besøger dig tre gange årligt; to anmeldte og et uanmeldt. Konsulenten går rundt i huset og spørger ind, og danner derefter en relativt kort rapport. De fører udelukkende tilsyn med om dagtilbuddets praksis lever op til lovgivning, men hvordan I gør det, må I selv bestemme. Den faglige udvikling er lederes ansvar og de adspurgte private ledere fortæller, at man som privat i høj grad har lov til at finde sin egen vej.

• Hvordan fungerer det i praksis med venteliste?
  Man styrer som privat dagtilbud selv sin venteliste og tilbyder pladser efter anciennitet på listen, såfremt det passer ind i vores alders- og kønsfordeling. Man kan bruge FOBUs rammeaftale med KUMBA, der gør det nemmere for forældrene at finde en. Men fordi man som privat dagtilbud ikke får børn automatisk fra den kommunale venteliste, skal man være særligt opmærksom på sin branding og at man ligger i et område, hvor der ér børn. De adspurgte ledere oplever, at det er det gode ry der gør, at kunderne kommer af sig selv. Det er ret normalt, at forældrene skal betale et beløb, f.eks. 500kr. for at komme på ventelisten. Det er også typisk, at forældrene kommer på rundvisning før de bliver skrevet op, hvor lederen er meget tydelig i forventningsafstemningen.
  Der kan indgås aftale med kommunen, at man som nyetableret privat institution er med i den kommunale pladsanvisning i op til 3 år. Herefter må kommunen ikke anvise. Fordelen med den ordning vil være, at kommunen får sikret en plads til børnene og at man som privat institution samtidig får startet op på en måde, hvor tilgangen af børn understøttes af kommunen.
  
  
• Er der særlige udgifter ved at være privat?
  Som privat er man pålagt moms på alt drift. Det eneste man ikke betaler moms af er lønomkostninger.
  
  
• Hvordan er tildelingen af økonomisk tilskud?
  Man får som privat dagtilbud et økonomisk tilskud pr. barn fra kommunen, som varierer afhængig af den kommunale takst. Med barnet følger tre tilskud fra kommunen: Et administrations-, bygnings- og driftstilskud. Dette skal bl.a. dække husleje og vedligehold. Ifølge reglerne skal tilskuddene afspejle kommunens egne omkostninger, og derfor kan tilskuddene svinge fra kommune til kommune.
  Et eksempel på disse tre tilskud til et privat dagtilbud er fx i Kbh. for 2024 sammenlagt månedligt 7.249kr. pr. børnehavebarn og 13.375kr. pr. vuggestuebarn. Pladsprisen man får som selvejende i Kbh. 2024 er til sammenligning 5.689kr. pr. børnehavebarn og 10.730 pr. vuggestuebarn. Som selvejende får du derudover dækket en del forskellige udgifter til bl.a. husleje og alarmsystemer, du får et grundbeløb pr. matrikel, adgang til gårdmandskorps samt frokostordning. Som selvejende er forældrenes betaling inkluderet i den tildelte pladspris – som privat opkræves forældrene separat og er udover tilskuddet fra kommunen (se afsnit herom).

  Det er vigtigt med en god egenkapital, inden man kaster sig ud i at gå fra selvejende til privat. Man skal minimum have en måneds drift til at stille driftsgaranti overfor Kbh. Kommune, men et flertal af kommunerne kræver 3 mdr. drift i driftsgaranti.

  Der er en del private dagtilbud, der har en forældreforening, som forældrene betaler til og som derfor er indtægt ud over den gældende kommunale takst, der har fx ture ud af huset som formål. Det er også vigtigt at nævne den væsentlige forskel i at man som privat er tilladt at have en opsparing.

• Forældrebetaling, hvad med den?
  I må som private selv bestemme taksten for forældrebetaling. Langt de fleste lægger sig op ad de kommunale takster, men det er ikke unormalt at tage 2-500kr. mere om måneden for en plads. FOBU hjælper gerne med forældreopkrævningen.
  
  
• Husleje, hvad med den?
  Der modtages et bygningstilskud fra kommunen pr. barn baseret på de gennemsnitlige udgifter til driften af kommunens institutioner, som også er tænkt som tilskud til huslejen, men hvad den er, afhænger af det hus I bor i. Dette er et vigtigt punkt at være opmærksom på, hvis man ikke ejer sit eget hus, men fx bor til leje i en stor bygning.
  
  
• Udvendig og indvendig vedligeholdelse, hvem står for det?
  Den står I som udgangspunkt selv for, med mindre I bor til leje, hvor udlejer står for udvendigt vedligehold. Til dette har man som privat det bygningstilskud, man får fra kommunen.
  
  
• Hvad med særlige indsatser fra kommunens/statens side, tildeles den økonomi også til private institutioner?
  Man er som privat dagtilbud typisk inkluderet i statslige tiltag (f.eks. økonomi til minimumsnormeringer), men ikke nødvendigvis i kommunale – det afhænger af hvilken kommune du bor i.

• Er der forskel på den support vi får fra FOBU som selvejende/privat?
  FOBU yder samme høje service for selvejende og private medlemmer. De private har som sagt også deres eget netværk, men derudover er der ingen forskel. Man får som privat også tilbud om at komme til prognoser, selvom det ikke er et krav fra kommunen. FOBU arbejder aktivt på smarte løsninger for private dagtilbud, fx Kumba til ventelisten og et forældrebetalingsmodul til opkrævninger.
  
  
• Og sidst, men ikke mindst – hvorfor privat, hvad er de åbenlyse fordele?
  ”Vi er herre i eget hus, så med en god økonomi og en god venteliste, er der meget få bekymringer. Vores overskud må overføres, som vi selv ønsker og vi kan derfor langtidsplanlægge. Fordelen er helt sikkert, at vi selv styrer biksen og ikke bliver pålagt en masse. Vi følger kommunens takster for børnene, men må i princippet sætte egen pris og ligeledes selv bestemme vores normering, bare den ikke går over vores tilladte. Der er væsentlige frihedsgrader ved at være privat. Det er en gylden mulighed for at skabe noget særligt. Ejerskab, fællesskab og formue.”