Torsdag den 20. april 2023 kl. 09.00-12.00
Netværksmøder for lederne af de private dagtilbud tilknyttet FOBU afholdes ca. 4 gange om året. På møderne er der oplæg og input målrettet de private dagtilbud.
Netværksmøderne består udover diverse oplæg også af debat, dialog og gensidig sparring mellem deltagerne. Netværksmøderne er båret af de fremmødte ledere fra de private dagtilbud, som har interesse i møderne og bidrager med engageret deltagelse.
Hensigten med møderne er at dele erfaringer og inspirere hinanden i netværket til fælles faglig gavn og udbytte. Til tidligere netværksmøder er følgende emnerne blandt andet blevet diskuteret: ”Stillingsbeskrivelser for det pædagogiske personale”, ”Faglig ledelse”, ”Dagtilbuddets politikker”, ”Leg og læring”, ”Den professionelle leder og medarbejder” samt ”Den nye, styrkede pædagogiske læreplan”.
Alle møder har indlagt mulighed for, at de deltagende ledere kan netværke og give hinanden gensidige gode råd, input og sparring på, hvad der måtte optage den enkelte deltagende leder eller dagtilbud.
Har I har ønsker til dagsordenen til netværksmødet, skal de indsendes 2 uger, før mødets afholdelse til info@fobu.dk.
På dette ledernetværksmøde kommer Annette Meng, der arbejder som forsker på det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) og har en baggrund som psykolog, og holder et oplæg for os.. Annette forsker i psykosocialt arbejdsmiljø med særlig interesse i faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, der kan medvirke til, at vi kan få et langt og godt arbejdsliv, og forskning i interventioner på arbejdspladsen.
I sit oplæg vil hun fortælle om forskningsprojektet ”Bedre mental sundhed i private daginstitutioner”, hvor de udviklede PUX dialogværktøjet, der kan hjælpe medarbejdere og ledere med at skabe bedre balance mellem krav i arbejdet og ressourcer og derved medvirke til at øge deres trivsel. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.
Målgruppe
Møderne henvender sig til ledere i private 0-6 års dagtilbud i FOBU.
Pris
GRATIS for medlemmer af FOBU
Sted
FOBU, Enghavevej 31,1. sal, 1674 København V
Tilmeldingsfrist
13. april 2023