FOBU's ambassadører
I FOBU er en af vores kerneopgaver at være politisk interessevaretager samt fremmeste talerør for selvejende og private dagtilbud. For at få den mest praksisnære og relevante stemme på den politiske scene, kan man som medlem af FOBU vælge at være ambassadør. Dette betyder at man har en direkte linje til vores presseafdeling og journalist, og man kan bede om mikrofonen, når man har en sag, en vinkel eller et dilemma eller en positiv historie, som man gerne vil have belyst. På samme måde har vi i FOBU også nogen at række ud til, hvis vi fx har en by- eller landsdel, som skal aktiveres i en politisk sag.
Kunne du også tænke dig at være ambassadør, er du velkommen til at kontakte journalist Gry Brøndum på mail gry@fobu.dk eller Signe Rekve på sire@fobu.dk. Vi glæder os til at høre fra dig og få din stemme frem i det politiske landskab.
Nina Farbmacher
Nina Farbmacher grundlagde Livet i 2020:
“Vi ønsker os færre benspænd - og bedre tilsyn”
En privat skovbørnehave og vuggestue i Fredensborg Kommune med 45 børn: Herunder 30 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Dagtilbuddet har 11 medarbejdere, der er ansat på fire-dage-om-ugen kontrakter.
Livet er blevet profileret af Peter Lund Madsen i programmet Hjerne Madsen på P1 i 2024, da skovbørnehaven på mange niveauer er en særlig god ramme for børns udvikling og trivsel:
“Som privat institution er vi optaget af rimelighed og ordentlighed og lige vilkår, og det oplever vi desværre ikke altid gælder, fordi vi som private dagtilbud ikke bliver behandlet på lige fod med de kommunale dagtilbud, selvom vi passer børn på lige fod med dem," fortæller Nina
“Vi har planer om at starte flere skovbørnehaver i Danmark, men i den proces har vi oplevet, at det kan være meget vanskeligt at få lov til at byde ind i en kommune. Der er meget imødekommende kommuner, men også steder, hvor bureaukratiet er så tungt, at vi bliver nødt til at give op undervejs i processen, selvom vi har fuld opbakning fra familier, der efterspørger netop vores type af børnehave,” udtaler Nina Farbmacher til FOBU:
“Vi mener også, at vi i dag har brug for at få en dialog om tilsynet: Hvordan laver vi et grundigt retvisende tilsyn, som sikrer familierne i både kommunale, selvejende og private dagtilbud gode miljøer til deres børn? I dag er tilsynet ofte et hastigt øjebliks kontrol, mens det har potentiale til at blive en fantastisk vigtig kilde til sparring og forbedring af både vores og kommunens pædagogik og omsorg for vores børnene.”
Nina Farbmacher
Grundlægger af den private børnehave Livet i Humlebæk
Maiken Grønvall
Maiken Grønvall leder Selvejeforeningen i Aarhus: “Vi bliver hørt, når vi står sammen - og baner vej for flere selvejende dagtilbud”
Maiken Grønvall er dagtilbudsleder for Børnebåndet i Aarhus, ambassadør i FOBU samt formand for Selvejeforeningen: En forening af 24 dagtilbudsledere i selvejende dagtilbud i Aarhus Kommune:
“Vi skabte Selvejeforeningen i 2012, fordi vi gerne ville have fodfæste i kommunen og styrke vores position på et tidspunkt, hvor mange kommunale institutioner blev fusioneret,” fortæller Maiken Grønvall.
Og det projekt lykkedes:
“Vi har helt klart fået en stærkere stemme ved at gå sammen. Vi bliver i dag taget med på råd i kommunen, hvilket vi ikke gjorde på samme måde før. Og så laver vi faglige og sociale arrangementer på kryds og tværs - også med de pædagogiske ledere. Det giver et godt sammenhold, som også kan støtte nye grupper af forældre og ledere, der vil starte deres eget selvejende dagtilbud.”
FOBU giver rygstød
Det var FOBU, der inspirerede de aarhusianske dagtilbuds-ledere under en diplomuddannelse til at skabe en ny forening. Og den dag i dag støtter FOBU op om de politiske sager:
“De hjælper os for eksempel, når vi forhandler driftsoverenskomster i kommunen. Senest har FOBU leveret viden til vores politikere, som vil fremme selvejende dagtilbud i Aarhus.”
Forældrebestyrelser giver os frihed
Og det give god mening, siger Maiken Grønvall som formand for Selvejeforeningen:
“Vi kan nemlig indrette vores hverdag efter den børnegruppe vi har på et givet tidspunkt,” fortæller Maiken Grønvall og fortsætter:
“Vi mener, at de selvejende dagtilbuds setup med en forældrevalgt bestyrelse, der har reel indflydelse, og friheden til at vælge vores egen pædagogik gør os til et godt alternativ til de kommunale institutioner.”
Tilfredshedsundersøgelser i Aarhus Kommune har tidligere peget på en høj grad af forældretilfredshed med de selvejende institutioner. Og senest har kommunens politikere besluttet, at nye dagtilbud skal udbydes til selveje.
Maiken Grønvall
Maiken Grønvall leder Selvejeforeningen i Aarhus
Andreas Borg
Andreas Borg leder Centerbørnehaven på Østerbro i København med 30 medarbejdere og normeret til 40 børn med sjældne sygdomme og fysiske handicap som eksempelvis muskelsvind.
I 2023 blev Centerbørnehaven kåret som Danmarks 7. bedste arbejdspladsen i kategorien med 20-49 medarbejdere:
“Vi arbejder meget med at skabe et godt arbejdsmiljø og huser en bred vifte af forskellige fagligheder, som arbejder i hold for at sikre vores børns udvikling bedst muligt”, fortæller Andreas Borg, der er uddannet leder fra Norge med flere internationale lederkurser og erfaring med selv at undervise i ledelse:
“Vi arbejder meget med at give børnene et boost, ofte fordi de har været meget på hospitalet, som har givet dem angst for fremmede voksne. Vi er derfor specialiserede i at skabe tryghed, hvilket forudsætter trygge ansatte,” fortæller Andreas Borg.
“Småt er godt”
Andreas Borg har meldt sig som ambassadør for FOBU, fordi han mener, at de selvejende institutioner i Danmark kan spille en afgørende rolle i bæredygtig udvikling af fremtidens velfærd:
“Den vigtigste politiske sag for de selvejende er i mine øjne at vise, hvordan “småt er godt”, når vi skal skabe tilbud, der rummer omsorg. Vi skal se de store fordele, der er ved små enheder, som er integreret i større netværk i kommunerne. “
Den nordiske børnehavemodel
Og nytænkning i den retning er særlig vigtig lige nu i 2026, hvor Andreas Borg ser tendenser til, at effektiviseringerne i kommunerne har nået et uholdbart niveau i forhold til kvaliteten:
“Det er en stor udfordring, at man de sidste 10-15 år har sparet så meget på børnene, at vi har skrinlagt den nordiske børnehavemodel. Der er simpelthen ikke voksne nok til stede”.
Andreas Borg har derfor sammen med FOBU’s direktør Claus Thykjær anbefalet politikerne at skrue ned for bureaukratiet og se på de selvejende dagtilbud som en del af løsningen.
Hverdagsinnovation
I Centerbørnehaven har Andreas Borg og medarbejderne fokus på hverdagsinnovation, som betyder at de er åbne for hele tiden at se nye måder at arbejde på, så vagtplanen virker, og budgetterne holder:
“Nu har vi for eksempel lavet et udvalg, der sikrer løbende uddannelse. Så har vi for eksempel en natur-uddannet terapeut og et tema, der handler om, hvordan vi bruger naturen i vores arbejde med børnene.”
Selvstændig ledelse skaber trivsel
Centerbørnehaven er på den måde en dynamisk organisation, som hele tiden arbejder med at skabe mening for børn og voksne, og det kan lade sig gøre, fordi organisationen er selvejende:
“Jeg er ledelsesmæssigt fri til at skabe en kultur, som vi kan værne om over tid. Det betyder, at vi hele tiden kan udvikle os, som medarbejdere og som organisation, og det skaber en trivsel vi ikke ville kunne komme i mål med, hvis ikke vi var selvejende.”
Andreas Borg
Andreas Borg leder Centerbørnehaven på Østerbro i København
Helene Thordsen
“Små selvejende dagtilbud tager ansvar - og skaber trivsel, fordi vi er fri”
Den selvejende institution Børnehuset Hurlumhej i Københavns Kommune er et selvejende integreret dagtilbud med 12 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og 12 ansatte med 2 pædagoger på hver stue.
Som selvejende institution tager Hurlumhej imod alle børn og familier, som kommunen visiterer til institutionen.
Det betyder meget for lederen gennem seks år, Helene Thordsen:
“Jeg er stolt af at være leder i en selvejende institution, fordi vi rummer de børn og familier, der kommer til os, uden at vælge nogen fra. Som selvejende er vi en mere fri daginstitution end de kommunale, men vi bidrager til samfundet ved at tage os af og rumme alle børn.”
Samtidig har Hurlumhej som selvejende en særlig selvstændighed, som er afgørende for, at Helene Thordsens trivsel som leder:
“Vi behøver for eksempel ikke at være med i dyre indkøbsaftaler og kan spare, hvor vi vil. Samtidig kan vi vælge de metoder, der passer til de børn og familier, vi har i en given periode. I stedet for at forholde os til større koncepter, som kommunen dikterer,” fortæller Helene Thordsen.
Skævt lys på de selvejende
Friheden har dog en slagside.
Engang imellem er det svært for selvejende dagtilbud at blive set i det rigtige lys:
“Som ambassadør for FOBU håber jeg at komme ud med budskabet om, at kommunerne bør se, at vi selvejende ikke arbejder med samme koncepter og derfor ikke kan bedømmes ud fra samme rammer som de de kommunale institutioner.”
Små institutioner er gode til trivsel
Samtidig er de små børnehuse alene i kraft af deres størrelse et fundament for trivsel og tillid, som vi har glemt i mange kommuner, hvor man af økonomiske årsager har slået enheder sammen og lukket små institutioner:
“Det er bare lettere at indgå forpligtende samarbejde med 20 medarbejdere end med 98,” siger Helene Thordsen, der undrer sig over, at politikerne bliver ved med at sætte undersøgelser i gang og lede efter nye svar på, hvordan vi skaber trivsel for børn og pædagoger:
“Det er ikke raketvidenskab. Det er ret enkelt og vi har masser af viden allerede. Men vi har lavet så stressende børnemiljøer i dag, at vores børn får stress og bliver ængstelige. Det gælder også hos os, og det kræver indsigt at lave om på. Og her har vi meget at bidrage med.”
Med ved bordet
Helene Thordsen fra Børnehuset Hurlumhej så derfor gerne et bredere samarbejde, hvor de selvejende dagtilbud også kom med ved beslutningsbordet i kommunerne, når det handler om at skabe trivsel:
“Vi har ofte et stærkt fokus på arbejdsmiljø - vi går op i vores faglige fællesskab, fordi det er vores identitet, og så tror jeg, at vi lykkes med trivsel for både børn og voksne, fordi vi ofte er mindre enheder.”
Helene Thordsen
Helene Thordsen er leder af Børnehuset Hurlumhej på Nørrebro i København
Mikkel Visby
“Et selvejende dagtilbud er ikke bare en bøvlet kommunal institution. Vi må værne om vores frihed til selv at vælge pædagogik”
Troelstrupgård er en integreret landbo-vuggestue og børnehave fra 1991. En del af Haslev Menigheds daginstitutioner, der i dag rummer både dagtilbud og SFO for lokalsamfundets børn fra de er 0 til 12 år.
På den måde er Troelstrupgård en del af byen, som forældre med to eller flere børn kommer i igennem to årtier: En institution med egne turbusser, husdyr - som får, marsvin og fugle - og en kultur for at tage på ski og koloni.
Supervision udefra
Som leder på Troelstrupgård investerer Mikkel Visby massivt i supervision til medarbejderne på Troelstrupgård, der alle bliver støttet i deres rolle som pædagog af en ekstern konsulent:
“Jeg er uddannet socialpædagog, så jeg ved, hvor fagligt vigtigt det er,” udtaler Mikkel Visby om indsatsen, der har været med til at sænke sygefraværet på Troelstrupgård markant.
Kamp for metode-frihed
Udover et stærkt fokus på at styrke medarbejderne - i en tid med et stort pres på vores dagtilbud med en relativt lav normering og vanskelig inklusion af børn med særlige behov - har Mikkel Visby som ambassadør for FOBU en mærkesag:
De selvejende dagtilbud har brug for mere netværk og fokus på den selvstændighed, som ikke mindst er en del af Troelstrupgaards DNA:
“Vi oplever tit, at vi aktivt skal værne om vores selvstændighed i forhold til kommunen. Så må vi sige fra, når forvaltningen vil bestemme, hvordan arbejder - for eksempel med børnenes sprog,” fortæller Mikkel Visby:
“Som selvejende institution har vi metode-frihed, så vi har vores egen tilgang til arbejdet med sprog, som har dokumenteret effekt. Derfor forstår jeg ikke, at vi skal ensrettes?”
Nødvendigt netværk
Mikkel Visby mener derfor, at det ville være en god ide, hvis selvejende dagtilbud fra oplandet gik sammen i netværk:
“Een ting er, at vi godt kunne ønske os, at man fra Christiansborgs side havde større fokus på at skrive det klart at loven, at kommunerne skal sikre vores selvstændighed og lige vilkår med andre dagtilbud.”
“Men vi har også brug for lokalt ude i kommunerne at styrke hinanden som selvejende,” siger Mikkel Visby:
“På Troelstrupgård har vi tårnhøj forældre-tilfredshed og ved, at vi leverer et godt produkt. Men omverden forstår os dårligt.”
“Jeg tror, at vi skal stå mere sammen og fortælle hvem vi er, så vi sammen med kommunen kan sikre vores børn og familier en god hverdag,” fortæller Mikkel Visby.
Mikkel Visby
Mikkel Visby er leder af Troelstrupgård i Faxe Kommune
Morten Hvidemose
“Vi har fællessang med forældrene og prøver at undgå utidige skift”
Barnets Hus er en selvejende vuggestue på Vesterbro med 104 børn i alderen 6 måneder til 3 år.
Som 100% vuggestue har den selvejende institution og medarbejderne et stærkt fokus på sanser og bevægelse som en vigtig del af børnenes udfoldelse.
Utidige skift
Men det er ikke let at være en ren vuggestue i et landskab af integrerede institutioner på Vesterbro i København, forklarer Morten Hvidemose:
“Københavns Kommunes struktur får godt to ud af fem forældrepar til at skifte institution inden børnene skal i børnehave, for hvis de venter, kan det blive svært at få en plads i den ønskede børnehave,” forklarer Morten Hvidemose:
“Vi vil derfor gerne lave en aftale med en eller flere børnehaver tæt på, men den mulighed har vi ikke i kommunen. Så vi drømmer om, at vi som selvejende selv kunne bygge den overgang, der er bedst for børnene,” udtaler Morten Hvidemose, der i Barnets Hus gør meget ud af at forstå familiernes behov og skabe et sundt community omkring børnene:
Forældrene skal tæt på
“Vi arbejder hele tiden med at få forældrene tæt på os, der passer de små. Hos os må de gerne komme med ind på stuerne og sætte sig ned med børnene. For eksempel inviterer vi til fællessang hver fredag klokken 8:00,” siger Morten Hvidemose.
“Så kan børnene se, at de er en del af et bredere fællesskab, hvor deres egne og de andres mødre og fædre også er med. Forældrene har også meget brug for sparring i dag, og det stiller vi gerne op til.”
Trygge ansatte giver trygge børn
Hos Barnets Hus er der i 2026 stort fokus på psykologisk tryghed hos medarbejderne:
“Vi har et af de psykisk hårdeste job, der findes,” forklarer Morten Hvidemose, der løbende arbejder på at styrke pædagogerne og deres fællesskab med fokus på værdier, mening og personlighed:
“Vi har en kultur, hvor der ikke er noget, der ikke kan siges.”
Et fokus Morten Hvidemose mener er vigtigt for alle dagtilbud i 2026:
“Vi har virkelig brug for at tale ledelse af dagtilbud som noget særligt. Jeg mener, at vi mangler en bevidsthed om, hvad god ledelse og medledelse vil sige i vores børns dagtilbud.”
Morten Hvidemose
Morten Hvidemose, leder af vuggestuen Barnets Hus på Vesterbro i København
Dorte Jørner
“Vores kultur kan mærkes, når man træder ind. Den værner vi om.”
“Vores grundlægger Edel Liisberg ville give de fattige børn en god opdragelse og et godt liv, selvom deres forældre havde det svært - for eksempel fordi de blev nødt til at gå på arbejde,” fortæller Dorte Jørner, der som dagtilbudsleder er dybt optaget af kultur.
Særlig ånd
Vi er 30 vuggestuebørn og 56 børnehavebørn og 17 fastansatte pædagogiske medarbejdere. Den store hvide villa med have omkring har også køkken og en tømrer tilknyttet:
“Folk siger, at de kan mærke en særlig ånd, når de besøger os.”
“Det gør vores unge medarbejdere også, når de starter, og derfor lærer de meget hurtigt at praktisere vores børnesyn,” forklarer Dorte Jørner.
Lille Gryn
Hvis hun skal sætte ord på kulturen, handler børnehuset om en stærk fællesskabsfølelse, medmenneskelighed - og så rammer en sød lille anekdote om stifteren en særlig kærlig tone, hvor der er plads til alle:
“En lille pige kommer og siger til sin mor: Jeg kan så godt lide Frøken Liisberg. Hvorfor det? Spørger moderen. “Når jeg møder hende på gaden, så vil andre sige “Din væmmelige unge”. men frøken Liisberg - hun kalder mig Lille Gryn.”
Et hus med kultur
Som ambassadør for FOBU er det for Dorte Jørner vigtigt at slå fast, at gode dagtilbud også er kulturinstitutioner:
“Det tager lang tid at opbygge en kultur i et hus. Noget af det særlige ved de selvejende er, at den kultur kan få lov at leve og udvikle sig gennem generationer,” forklarer Dorte Jørner og konkluderer:
“Den kultur betyder for os, der er her, en stor tryghed og motivation i dagligdagen, som jeg tror findes på grund af det selvejende”.
Beslutninger tæt på
Det med at passe på kulturen handler meget om de selvejende institutioners lokale ledelse i bestyrelsen og medarbejdere, der tager beslutninger helt tæt på børn og voksne, så faglighed og kultur udvikler sig sammen:
Som for eksempel da medarbejderne i Edel Liisbergs Børnehus fik ideen, at slå en væg ned til tørrerummet for at få mere plads til børnene, hvilket hurtigt blev gjort med stor succes.
Pædagog med nyt ansvar
Beslutningskraften uden kommunalt bureaukrati, giver også Dorte Jørner som leder frie hænder til fokus på faglige ambitioner:
“Vi har lige oprettet en ny stilling som “pædagogfaglig specialist” til en af vores meget fagligt stærke pædagoger, der har fået mulighed for en attraktiv udviklingsvej for pædagoger, som gerne vil udvikle sig i vores fag uden at skulle tage ledervejen.”
“Hun er den første med den titel i Københavns Kommune, og hun skal med sparring til kolleger og fokus på vores pædagogfaglige røde tråd sikre, at vi alle udvikler os løbende i samme retning.”
Det giver mening
“For mig handler selveje ikke kun om organisering, men om at skabe steder, hvor børn og voksne kan være en del af noget hver dag, som har rødder og betydning over tid,” afslutter Dorte Jørner.
Dorte Jørner
Leder af Edel Liisbergs Børnehus i Utterslev, som blev grundlagt på Nørrebro i 1920