Det er vigtigt, at vores institutioner er trygge ved at bruge vores systemer. Derfor har vi i fobu udarbejdet overordnede retningslinjer for procedurer, anvendelse, udvikling og sikkerhed vedrørende vores IT-systemer.

Hovedtrækkene er:

  • Personfølsomme sager behandles med stor fortrolighed
    Ved behandling af personalesager er det kun den/de sagsansvarlige, der har adgang til at se, oprette og ændre i sager. Det er således kun fobus lønkonsulenter, der har adgang til løsnsystemet og dets data. 
    Regnskabsdata er ikke behæftet med samme personfølsomhed, og kan derfor tilgås af flere faggrupper i forbindelse med tværfagligt arbejde og procedurer.
  • fobu overvåger ikke institutionens systemer
    Vi har i fobu ikke adgang til eller mulighed for at overvåge institutioners interne data (fx e-mails og dokumenter), da det kun findes i den enkelte institutions eget interne kredsløb af netværk, computere m.m. Det er vores holdning, at det alene er institutionens ejendom og at en uautoriseret adgang til dette, er et brud på den gældende lovgivning.
    Er institutionens hjemmeside administreret på gennem fobus hjemmesideskabelon, har vi dog adgang til alle data, men tilgår alene disse ved supportsager og i tæt dialog med institutionen.
  • IT administration og udvikling af fobus systemer sker i fortrolighed
    I intern udviklings- og supportøjemed vil vores IT-konsulent i enkelte tilfælde have adgang til fortrolige data. Det sker dog med stor respekt for den fortrolighed, der er omkring disse data. På samme måde sker der også af og til ekstern support og udvikling fra vores systemleverandører, som også er pålagt samme fortrolighed.

 

7. november 2017