Af Peter Birch, formand for fobu

 

Livet i vuggestuer og børnehaver er blevet et af hedeste emner i den offentlige debat. Man kan ligefrem tale om, at daginstitutionsområdet er blevet en kampzone i den moderne velfærdsdiskussion.

Med indførelse af læreplaner, kvalitetsmålinger og nye ledelsesformer er området i disse år under forvandling. Daginstitutionsområdet er udfordret af nye krav - på linje med andre dannelsesinstitutioner som familien, folkeskolen og de videregående uddannelser. I den situation er det vigtigt at have pejlemærker - fagligt, pædagogisk og organisatorisk.

fobu's grundlægger, Dr. Kjer-Petersen så arbejdet for et bedre børneliv i et helhedsperspektiv. Der var ikke kun tale om en social indsats:

"… vi kan aldrig gøre sociale fremskridt, uden at vi er principielt orienterede, dvs. uden at vi om livet og dets foreteelser har dannet os en ide, i hvis tjeneste, vi prøver at sætte vores kræfter ind".

Den principielle orientering er fortsat vigtig. Daginstitutionen er en central del af et barns dannelse og socialisering, og den proces er for vigtig til at blive gjort til et spørgsmål kun om læsefærdighed eller andre 'målbare' kompetencer. Normeringer og læreplaner gør det ikke alene; der skalholdningtil. En holdning, der er båret af kærlighed til det at have med børn at gøre og med en ambition om at ruste dem til at se sig selv som en del af fællesskabet. 

Den principielle holdning viser sig også i synet på barnet i tre dimensioner:

  • Individuelt
  • Socialt
  • Humant

 

På det individuelle planbetyder det, at mennesker er værdifulde i sig selv. I den kristne tradition taler vi om, at ethvert menneske - uanset tro - er skabt i Guds billede og som sådan har en værdi, der er uafhængig af præstationer eller evner. Og det betyder, at vi værner om barndommen, ikke som en gennemgangslejr eller en forberedelse til skolen, men en værdifuld livsfase i sin egen ret.

På det sociale planser vi mennesket som skabt til fællesskab. Derfor er det afgørende, at det enkelte barn lærer at forstå sig selv som en del af fællesskabet. Den dannelse, som barnet skal møde i daginstitutionen, handler om at forstå sig som både ansvarlig og forpligtet.

På det humane planser vi eksistentielle spørgsmål (og svar) som en del af barnets identitetsdannelse. Daginstitutionen er ofte det sted, hvor de store spørgsmål første gang melder sig for barnet: Hvem er jeg? Hvorfor skal jeg behandle andre retfærdigt?- det er spørgsmål, der stilles af alle børn, og skal tages alvorligt som en del af barnets tydning af sig selv i verden.

Alle tre dimensioner har siden fobu's grundlæggelse i 1915 været en del af vores helhedssyn, og vi arbejder stadig på forkant med udviklingen for at skabe pædagogiske miljøer, der åbner døre for barnets selvværd (autonomi), fællesskabsforståelse (relationer) og livstydning (sprog og sansning).

Vi vil være en attraktiv partner for kommunerne og paraplyorganisation for institutioner, der opleves som værdifulde af forældre, børn og medarbejdere. Vejen går gennem fortsat udvikling og ved løbende at omsætte vores helhedssyn i daglig praksis.

 

26. februar 2017