Onsdag den 24. maj kl. 17:00 – 19:30
Oplægget vil kredse om, hvordan vi som professionelle, pædagoger, medhjælpere og andre,
der arbejder med børn og unge, kan træffe valg i vores dagligdag, som giver
udviklingsstøttende relationer gode betingelser mellem medarbejder og børn & unge, og
børnene og de unge imellem.
Med stor ydmyghed for den komplekse hverdag de fagprofessionelle står i, giver Tina Brandt eksempler hentet fra dagligdagen i sin egen og andres praksis – Og forhåbentlig får vi både smilet og måske endda grinet lidt, når vi genkender os selv.
Det er så vigtigt at være gode ved os selv, også når proppen ryger af engang imellem. Som Louise siger: ”Ingen handler relationskompetent altid – men alle gør det engang imellem.” Det skal vi have talt op.
Mange af pointerne vil ikke være nye for dygtige fagfolk, men medvirke til, at man bliver mere bevidst kompetent. Og som personalegruppe får et fælles sprog for den praksis, der bidrager til børn & unges trivsel og udvikling.
Underviser
Tina Brandt er pædagog, familierådgiver og tidligere daginstitutionsleder. Hun arbejder tæt sammen med Louise Klinge, hvor hun formidler viden om professionel relationskompetence primært til pædagogisk personale og forældre. Louise og Tina har sammen skrevet bogen Pædagogens relationskompetence. Tina er desuden fast medlem af panelet på Hjælp jeg er forælder på Radio4
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og pædagogisk personale i FOBUs medlemsinstitutioner.
Pris
GRATIS for FOBU medlemmer.
Sted
Online – alle tilmeldte får tilsendt et link inden kurset
Tilmeldingsfrist
1. maj 2023