Vi har orienteret os i vejledningen til genåbning af dagtilbud fra Sundhedsstyrelsen, som giver os et grundigt og detaljeret indblik i, hvordan den kontrollerede genåbning skal foregå. Vi er bevidste om, at vejledningen har givet anledning til mange spørgsmål blandt jer, og vi anerkender de store udfordringer, som det vil give i hverdagen med afstand, få børn pr. voksen og øget hygiejne.
Vi skal i fobu selvfølgelig læne os op ad og bakke op om Sundhedsstyrelsens krav, men samtidig skal I kunne få en hverdag til at hænge sammen, trygt og sikkert for børn og voksne. Vi vil hjertens gerne dele gode råd og løsningsforslag, være sparringspartnere i en tid hvor ingen har endegyldige svar samt komme med idéer til, hvordan I griber det an rent praktisk. Fx vil vask af alt legetøj to gange dagligt ikke være realistisk, så et alternativ kan være at fjerne legetøj med små dimser de mindste plejer at putte i munden, fx Lego-hjul. Det er også en god idé at åbne og lukke udenfor, ligesom det vil være smart at øge antallet af gåture ud af huset. Det er den enkelte leder, der er ekspert på det enkelte hus, så i bund og grund er det dig som leder, der ved, hvordan I får den bedste proces.

Udover Sundhedsstyrelsens vejledning vil der komme yderligere/præsiderende retningslinjer fra de enkelte kommuner, så vi anbefaler, at I holder jer godt opdateret via hjemmesiderne fra den lokale kommune, myndigheder og ministerier.

Her finder du links til Sundhedsstyrelsens vejledning samt til BUPL’s Q&A, hvor du kan finde svar på spørgsmål om genåbningen.

20. juli 2020