– om børns kompetencer set i et samfundsperspektiv

Leder Stine Kart har givet et vigtigt indspark i debatten omkring den pædagogiske kvalitet i institutionerne. I MDI understøtter vi det gode børneliv på mange fronter foruden pædagogikkens – herunder bedre rammevilkår, og understøttelse af institutioner på HR, økonomi og interessentledelse. På det helt centrale punkt er vi fuldstændig enige: Børneperspektivet er altid det vigtigste!

Temaet i dette blad er kompetencer, med fokus på de kompetencer, som professionelle ledere, pædagoger og medhjælpere i institutionerne har behov for at have. Men hvad med dem, som det hele egentlig handler om, nemlig børnene? Hvilke kompetencer har de brug for og hvilke kompetencer får de brug for at have fremover? Det kan man måske få en ide om ved at se på samfundsudviklingen og dens betydning for det pædagogiske arbejde i dag-, og fritidsinstitutionerne.

Samfundet i dag er blandt andet kendetegnet ved hurtige og mange forandringer. Samfundsforskere taler om, at forandring ligefrem er blevet et grundvilkår. Hovedudfordringen for nutidens børn er derfor at udvikle kompetencer, som sætter dem i stand til at kunne håndtere nye krav og forudsætninger. Normer, rutiner og sædvaner ændrer sig dog ikke i samme hurtige takt som teknologiske, økonomiske og politiske forhold. Børnene skal derfor både kunne tilpasse sig det eksisterende samfund og kunne kapere, at det forandrer sig konstant. Forandringerne stiller nye krav til børns evne til bl.a. at kunne kommunikere og indgå i dialoger, at kunne samar­bejde på tværs af kulturer, at kunne afsøge viden, tænke selvstændigt m.v.

Der sker også en stadig ændring i familiemønstrene. I langt de fleste børnefamilier er beg­ge forældre udearbejdende. Det medfører en større institutionalisering af børnenes hver­dag, og daginstitutioner indgår i dag som en helt naturlig del af børnenes liv. 

Et andet kendetegn ved samfundet er, at værdier, normer og holdninger i større udstrækning end tidligere er til forhandling, og det enkelte individ skal i højere grad selv vælge og tage stilling. På den måde stilles der store krav til det enkelte barn om at vælge mellem utallige muligheder og ak­tivt vælge egne værdier, normer og holdninger. Udviklingen kræver, at der i dag- og fri­tids­in­stitutio­nerne etableres situationer, hvor børne­ne kan opøve vur­derings- og for­tolk­ningsevne i forhold til problemstil­linger uden en­tydige svar eller løsninger.

Flere fritidsaktiviteter og mere forbrug samt hastige skift i, hvad der er ”in”, er en anden kilde til, at børnenes opvækst er meget forskellig fra deres forældres og bedsteforældres. Børn bliver over alt udsat for reklamer og bejlet til som forbrugere på en helt ny måde. Det stiller store krav til barnets evne til at sortere i indtryk og tilbud – og til fastholdelse af egen nysgerrighed, initiativ og evne til fordybelse. De mange indtryk og valgmuligheder kan på mange måder være en berigelse, men kan også skabe passivitet, flygtighed og rodløshed hos barnet.

Evnen til for­dybelse er i en vis grad en forud­sæt­ning for at kunne opleve, sanse, vur­dere og herigen­nem øge sel­vindsigt og erken­delse. Derfor må dag- og fritidsinstitutionerne skabe rum for børne­nes for­dybel­se og udvikle det enkelte barns evner til at kunne skabe sammenhæng i de mange indtryk. Der må i institutionerne skabes tid og rum til at eksperimentere, så børnene kan øve deres forud­sætninger for både at tænke nyt og anderledes og for at stole på egen smag og døm­me­kraft. Her skal være rum for at opbygge børnenes kreativitet, selvtillid og selvværd. Derfor tales der i dag også om et voksende behov for, at der arbejdes mere med kreativitet i bred forstand i daginstitutionerne – også bredere end kunst og kultur.

Hvis man skal se konkret på det, så ved vi, at børns udvikling afhænger af kvaliteten af den relation, de har til voksne. For at kunne udvikle sig til sunde og socialt kompetente individer, har børn brug for et godt samspil med relations­kompetente voksne. Da børnene i mange af deres vågne timer er i institutionerne, er det en kerne­op­ga­ve, at skabe rum for disse samspil. At skabe gode børnemiljøer, med høj trivsel og fokus på sociale kom­pe­ten­cer i børnegrupper, fællesskaber og venskaber. Derudover må institutionerne også udvikle æstetiske miljøer, der er motiverende, ud­for­dren­de og inspirerende for børns nysgerrighed.

Den viden der er på området, fortæller, at børn må mødes af nærværende voksne med noget på hjerte, voksne, som er parate til at tage ansvar i forhold til altid at være sammen med børnene om noget, der ryster, udfordrer og lyksaliggør.

Når som helst vi taler om kompetencer er det vigtigt at huske på det grundlæggende: Hvad skal de bruges til? I dag- og fritidsinstitutionslivet skal kompetencer skabe en god start i livet for børn. Denne helt afgørende målsætning må vi aldrig tabe af syne efterhånden som diskussionerne kan tage debatten vidt omkring. For det er en vigtig debat som vi opfordrer alle institutioner til at tage del i. Skriv indlæg, artikler, kommentér og byd ind. Lad os få talt det gode børneliv op!