fobu var med på Folkemødet 2017. Det kom der mange spændende input og perspektiver ud af, som direktør i fobu, Anders Zorck kort har sammenfattet 8 shots om børneområdet fra Folkemøde 2017.

Så var det tid til Folkemøde igen, og det vigtigste budskab set i mit perspektiv var, at ud fra antallet af ar­rangementer om dag- og fritidstilbud, så er børneområdet for alvor kommet på den politiske dagsorden. Det er super positivt. Tidlig indsats, gode læringsmiljøer, fritidstilbuddene efter folkeskolereformen og Heck­mann kur­ven, om at den tidlige indsats ikke kun gavner børnene, men også er en samfundsmæssig fornuftig investe­ring, har været drøftet. Og selv om kritikere mener, at Heckmann kurven slet ikke er valid, så pyt med det, hvis den har været med til at få området på dagsordenen! Når det er sagt, så er der stadig et stykke vej før den øgede politiske interesse, også fra national side, giver væsentlige investeringer i området, og det samme gælder kommunalt. Flere konkrete eksempler kom frem om, hvordan man i kommunerne selv er begyndt at ekspe­rimentere med sociale normeringer og særlige tidlige indsatser mv. Og der kom konkrete bud fra forsk­ningen og undersøgelsesinstitutionerne på, hvad et godt læringsmiljø er, hvad forældre ønsker i forhold til et samarbejde osv. Nedenfor er 8 små shots fra nogle af de drøftelser jeg indgik i og de indtryk, jeg har taget med derfra.  

Fake News eller fakta om børn og unges liv og livsstil

Arrangementet: Dialog med unge, mediefolk, politikere og fagfolk, hvor fakta fra Ungeprofil­under­søgel­sen bringes i spil. Hvad gør det ved unges selvforståelse, og hvilken effekt har det politisk, når medierne formidler sensationer og generaliseringer om unges gøren og laden? Deltagere: Repræsentanter fra 3 Elevorganisationer. Mette Deding Forsk­ningschef, SFI. Ulrik Haagerup, Nyhedsdirektør, DR. Trine Bramsen, MF (S) Retsordfører. Jan E. Jørgensen, MF (V), medlem af Retsudvalget. Arrangør: SSP

Fra forskningschef Mette Deding fra Socialforskningsinstituttet (SFI) og SSP kom der mere fakta på nogle af mange myterne om unge og deres livsstil. Rigtig mange unge er slet ikke så udskejende, som medierne skri­ver. Til gengæld bør medierne ikke blæse enkelt­sager op – særligt da enkeltsagerne ofte får den modsatte effekt, nemlig at inspirere de unge til uhensigtsmæssig adfærd, som enkeltsagerne handler om. Nyheds­di­rektør Ulrik Haagerup fra Danmarks Radio slog et godt og tydeligt slag for, at medierne skal tage deres del af ansvaret og huske også at skrive de gode historier om de unge. De skal være mere kritiske, når de bringer historier om et problem, som måske slet ikke er der, blot fordi det sælger bedre. De unge, der deltog fra de forskellige elevorganisationer fra folkeskole og ungdomsuddannelser, nuancerede debatten og kom med mange gode input til både presse og politikerne.

Fællesskab, dannelse, demokrati – folkeskolens bidrag?Arrangementet: Debat om, hvordan det står til med sammenhængskraften i Danmark? Mangler der fællesskabsfølelse, dannelse og solidaritet? Hvilken rolle spiller folkeskolen i at kitte samfundet sammen og bygge bro mellem mennesker. Og i hvilken grad er folkeskolen med til at forme os som mennesker? Deltagere: Steen Hildebrandt, Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet. Claus Hjortdal, Formand Skolelederforeningen. Camilla Wang, Rektor, University College Sjælland. Sebastian Dorset, Foredragsholder og standupkomiker

I en kontekst præget af målstyring og testtyranni, som flere af debattørerne mener kendetegner fol­ke­sko­le­området, er det ekstra vigtigt at skolelederne og lærerne holder fast i at støtte eleverne til at indgå i fællesskabet i skolerne, og ikke snævert fokusere på det fag – faglige. Skolens vigtigste opgave er stadig at udvikle børnenes til at indgå i demokratiske drøftelser, så den brede almene dannelse støttes, siger Pro­fes­sor Steen Hildebrandt. Det var debattørerne enige om og rektor Camilla Wang gør opmærksom på, at uan­set hvor stram den centrale nationale styring må forekomme, så er der altid et råderum. Det er meget vigtigt at tage det rum og udfylde det. Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal ønsker autoriteten tilbage til lærerstanden, hvor deltagere fra teltet foreslog, at det i stedet skulle være lærer auten­ti­citeten – til glæde for børnene.  

Hvordan sikrer vi gode fritidstilbud til vores børn?

Arrangementet: De første år efter skolereformen har primært haft fokus på ændringerne i selve skoledagen, men nu er tiden kommet til at rette fokus på fritidsdelen. Debat om, hvorvidt en fritid i pædagogiske rammer og i sociale og kulturelle fællesskaber stadig er vigtig for vores børn. Hvad kan og skal fritiden, og hvordan kan pædagogik og fritid antage nye former. Deltagere: Elisa Bergmann, Formand, BUPL. Merete Riisager, Undervisningsminister, Liberal Alliance. Anja Hvidtfeldt Stanek, Forsker, SDU. Jacob Bonde Nielsen, Formand, Danske Skoleelever. Simon Kollerup, Formand for Ungdomsringen, MF (S). Signe Borgstrøm, pædagog og meningsdanner

Vi ved stadig ikke nok om konsekvenserne af de længere skoledage, der kom med Folkeskolereformen. Det vi ved fra forskningen er, at det er vigtigt – og særligt for børn i udsatte positioner, at skole og fritid har hver deres fokus. Fritidstilbuddene kan hjælpe til at få inkluderet de udsatte unge og støtte deres læring på mange andre måder end lærerne kan i undervisningen, siger forsker Anja Hvidtfeldt Stanek. Der­for er det også meget vigtigt, at fritidspædagogikken har sin egen didaktik. Undervisningsminister Merete Riisager er enig og opfordrer pædagogerne til at fastholde og udvikle fritidstilbuddene med fokus på at være fælles kulturbærende mv. Merete Riisager vil derfor undersøge nærmere, hvad det betyder for børnene og fritids­pæda­gogikken med de længere skoledage, inden der kommer flere reformer på området! Pædagogerne vil gerne både nytænke og løse opgaverne, men det kan ikke lade sig gøre uden flere ressourcer, siger Formand for BUPL, Elisa Bergmann.

Hvordan kan kommunerne investere mere i den tidlige indsats?
Arrangementet: Den kommunale valgkamp står for døren, og hvis de lokale kandidater er optaget af, at flere unge får en uddannelse, at flere voksne får et job, og at færre unge og voksne bliver syge og kriminelle, så er der meget der tyder på, at de bør prioritere flere og bedre investeringer i den tidlige indsats, herunder i vuggestuer og børnehaver. Undersøgelser viser nemlig, at følelses­mæs­sige kompetencer, læring og livsduelighed grundlægges i de første 1.000 dage af et barns liv. Debat om, hvilke investeringer og prioriteringer der bør foretages på småbørnsområdet? Deltagere: Mikkel Haarder, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Agi Csonka, Direktør SFI. Faglig repræ­sen­tant fra BUPL. Arne Eggert, Udviklingsdirektør KL. Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Jane Jegind, rådmand (V) i Odense Kommune. Arrangør: Tænketanken DEA og Egtmontfonden

Fra forskningen ved vi, at de første 1.000 dage af et barns liv har afgørende betydning for resten af deres liv. Derfor er investeringer i gode læringsmiljøer og tidlig indsats er vejen frem – ikke kun økonomisk, men for at sikre, at alle børn får de bedste muligheder. Det er imidlertid op ad bakke med det politiske mod til inve­steringerne, da kommunale topembedsmænd, som fx Eik Møller, ikke mener at kunne løfte denne dagsor­den og få politikerne til at investere i området, hvis ikke der er stærk evidens for, at indsatsen virker og hvordan. Eik Møller synes desuden, at forskningen derom er for akademisk. Der kom straks konkrete bud fra Agi Csonka på, hvad gode læringsmiljøer indeholder, og et venligt og velment verbalt ”spark bagi” til Eik Møller om, at det da må være en topembedsmands opgave og ansvar, at formidle den vigtige viden til politikerne! Vi er helt enige, tak Agi.

Småbørnstopmøde – en bedre start

Arrangement: Ikke alle børn har samme muligheder for at lære og udvikle sig, og allerede i tre-årsalderen er en stor gruppe børn bagud. Hvordan sikrer vi flere børn en bedre start? Hvad er forældrenes og hvad er politikernes ansvar? Hvor går grænsen for, hvad man fra offentlig side skal blande sig i – og hvad er man forpligtet til? Og hvad bør man vide som lærer, pædagog eller sundhedsplejerske? Deltagere: Mai Mercado (K), Børne- og Socialminister. Jonas Kei­ding Lindholm, Generalsekretær, Red Barnet. Sofie Münster, Forfatter. Lotte Rod, Børneordfører (R) i FT. Pia Allers­lev (V), Børne- og Ungdomsborgmester i København. Jan Hoby, Næstformand i den københavnske pædagogfagforening LFS. Arrangør: Egtmont Fonden

Alle var enige om, at den viden, der er kommet på området nu er vigtig, og at det er positivt, at området er sat langt mere på den politiske dagsorden end tidligere. Børneminister Mai Mercado kunne ikke love flere penge til området end de, der allerede er indgået aftale om politisk. Men hvis ressourcerne bliver for knappe, kan det blive svært at løfte kvaliteten yderligere lokalt på institutionerne? Pia Allerslev kom med eksempler på, hvordan Hovedstaden er gået foran, og selv har prioriteret sociale normeringer og forsøg med ekstra fokus på tidlig indsats i områder af byen med mange familier i udsatte positioner. Jonas K. Lindholm fra Red Barnet opfordrede til, at der kommer langt mere samarbejde mellem de kommunale aktører og de frivillige af hensyn til bør­nene, da de typisk møder dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Sofie Münster opfordrede til, at der sættes fokus på de ressourcer de udsatte har i stedet for at stigmatisere dem. Jan Hoby mente, at der mangler ressourcer til opgaven, men også at området (pædagoger og medhjælpere) må erkende, at der er en procentdel ansat i institutioner, som ikke har de relationelle kompetencer til at tage sig af børne­nes udvikling, trivsel og læring. Det skal der gøres noget ved det. Der var også enighed om, at tværfagligt samarbejde er nød­vendigt i den tidlige indsats.

Skal læringen i børnehaven måles?

Arrangementet: Debat om, hvordan læringsmål kan styrke børnenes trivsel, udvikling og læring; Er de nye læringsmål en vej for kom­munerne til at understøtte udviklingen i de dagtilbud, hvor kvaliteten af læringsmiljøet halter? Eller skal læringsmålene holdes inden for det enkelte dagtilbud som redskab for det pædagogiske personale? Deltagere: Ane Halsboe-Jørgen­sen, børneordfører, Socialdemokratiet. Anna Mee Allerslev, formand, KL´s børne- og kulturudvalg. Elisa Bergmann, formand, BUPL. Einar Gylling Dørup, næstformand, FOLA. Charlotte Ringsmose, professor, Aarhus Univer­sitet. Stefan Hermann, Rektor for Professionshøjskolen Metropol. Signe Bohm, områdechef for dagtilbud, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Arrangør: EVA

Signe Bohm satte rammen med at oplyse, at der er mange forskellige måleredskaber og meto­der, men at ikke alle måler lige godt på det, som de rent faktisk skal måle på. Dernæst blev drøftet dilemmaet mellem testtyranni og dokumentation for dokumentationen skyld – og ingen af dele er vejen frem. Så det fremadrettede ar­bejde må bestå i at finde nogle gode måder at dokumentere og evaluere på i dagtilbud. På den måde kan kvaliteten løftes i de dagtilbud, hvor den nu ikke er god nok til at udvikle børnene i et stimulerende lærings­miljø. Kommentarer fra teltet vidnede også om, at det er en debat, som er i sin vorden, og at ordet ’læring’ desvær­re stadig for nogle er i modsætning til leg og lig med undervisning. Så der er et stykke arbejde både for forskningen, professionshøjskolerne der uddanner ledere og pædagoger, for området selv med at styrke fagligheden og ikke mindst for politikerne, så interessen for området bliver fastholdt.

Da grøn stue blev politisk
Arrangementet: Daginstitutionerne er blevet den nye politiske kampplads om styring og læring. Både i forskning, politik og debat er der kommet stigende fokus på børns læring og resultater fra en tidlig alder. Debat om, hvad der er daginstitutionernes kerneopgave år 2017. Deltagere: Mai Mercado, børne- og socialminister, K. Ane Halsboe-Jørgen­sen, børneordfører, S. Elisa Bergmann, fmd, BUPL. Agi Csonka, adm direktør, SFI. Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik, København Universitet. Einar Gylling Dørup, næstformand, FOLA. Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA Pædagogik og Samfund. Anna Mee Allerslev, fmd, KL’s børne- og kulturudvalg (R). Arrangør: BUPL og Politiken

Der var samlet et panel af politikere, forskere samt forældreorganisation og fagforening. Alle var enige om det positive i, at der er øget politisk fokus på området. Og som allerede nævnt ovenfor kom der ikke tilkendegivelser om flere ressourcer til området fra Mai Mercado. Einar Gylling Dørup fra Fola slog på mere inddragelse og samarbejde af forældrene som vigtigt i udviklingen af dagtilbud, og Elisa Bergmann mente, at pædagogerne er klar, men at der mangler ressourcer. Anna Mee Allerslev var enig i, at der mangler ressourcer til at kvalificere opgaven, og opfordrede sine folketingskolleger til at være mere dristige og pågående på områdets vegne. Fx ligesom det skete på ældreområdet med ældremilliarden. Anna Mee ønskede sig en ”Børnemafia”, og der kom straks svar fra Ane Halsboe-Jørgen­sen (S) om, at den allerede er eta­bleret. Det må være ”Børnebanden”, der henvises til, som er et samarbejde på tværs af alle partierne på børneområdet i Folketinget. Så måske er der håb forude!

Forældre og dagtilbud: Sammen om barnets bedste
Arrangementet: Stort set alle børn går i dagtilbud, og forældrene spiller en afgørende rolle i forhold til barnets udvik­ling, trivsel og læring. Det stiller store krav til samarbejdet, dagtilbud og forældre imellem. Vi ved, at samarbejdet fungerer bedst, når det er konkret, ligeværdigt og tydeligt. Men hvad skal der til for at det gode samarbejde mellem forældre og professionelle blomstrer? Et arrangement, hvor alle deltagere bidrager aktivt. Deltagere: Margit Nygård Mikkelsen, Centerchef for Pædagogik, University College Sjælland. Louise Gade, direktør for Videre- og Efter­uddan­nelse, VIA University College. Einar Gylling Dørup, Næstformand, Forældrenes Landsorganisation. Christina Barfoed-Høj, Kontorchef for kontoret for dagtilbud, Børne- og Socialministeriet. Trine Venbjerg Hansen, Seniorkonsulent, Tænketanken DEA. Arrangør: Tænketanken DEA og University College

I dette arrangement var alle deltagere de aktive bidragere. Der blev drøftet og kommet input til, hvordan samarbejdet mellem forældre og dagtilbud kan styrkes. Der blev i forskellige grupper set på, hvad der kan understøtte øget forældresamarbejde – både hvad ministeriet kan gøre, hvad uddan­nelsesinstitutionerne kan gøre, hvad institutionerne selv kan gøre og hvad forældrene kan gøre. Ministeriet bør, som de gør nu, alene fastsætte de overordnede rammer og ikke konkrete mål, som fx to samtaler om året til alle forældre. Ministeriet skal i stedet medvirke til at udarbejde inspirationsmateriale. Uddannelses­institutionerne kan an­ven­de de undersøgelser, der er om forældresamarbejde, hvor man ved, at der er forskellige behov fra forældrenes side og at uddanne pædagogerne i, at mange forældre gerne vil have vejledning, men ikke får det (fx EVA’s undersøgelse). Dagtilbuddene bør sætte forældresamar­bejdet mere systematisk på dagsordenen, så man sammen reflekterer over, hvordan man kan få det ud­vik­let og sætte det i tydelige rammer. Det skal helst ske sammen med forældrene, som gerne vil mødes med lige­vær­d og med respekt om deres barns udvikling, læring og trivsel. Mange gode input til videre arbejde for alle deltagerne fra de forskellige organisationer og ministerium.        

Opsamling
Opsamlende er min konklusion af temadrøftelserne på Folkemødet, at det alt i alt var gode debatter, som forhåbentlig også hos mange giver en erkendelse af, at der har været for meget fokus på styring og struk­tur. Vi skal have mere dannelse på dagsordenen, så børn og unge i mødet med hinanden og med voksne får mulighed for at drøfte eksistentielle spørgsmål, moral m.v. og opleve sig selv som en del af vigtige fælles­skaber. Konkurren­ce og test i stort omfang skaber en individualisering hos børnene og de unge (og voksne), som bliver oppor­tunistisk (hvad får jeg ud af det). Individualisering giver imidlertid alene mening i et dia­lektisk samspil med fællesskabet, hvor individualismen også kan være altruistisk (så man kan se ud over sin egen interesse). Sagt på en anden måde; der har været for meget fokus på mål og midler i stedet på for­målet: at skabe hele menne­sker. Vi skal desuden forsat støtte øget forældresamarbejde og inddragelse, som er særligt kendetegnende for selvejeområdet. Endelig skal vi kæmpe for, at det øget fokus på området også giver flere ressourcer, så vi i stedet for de årlige nedskæringer, får mere af det gode børne- og unge institutionsliv til at blomstre. Jeg vil i hvert fald bruge de kontakter, jeg fik skabt på Folkemødet, aktivt i forhold dertil.