fundraising
Fundraising
onsdag den 8. juni 2022 kl. 17.00-20.00
Få inspiration og motivation til din fundraising og ikke mindst succes med dine fondsansøgninger på bare tre timer
Få en introduktion til fundraising og få gode råd, tips og idéer til den gode fondsansøgning. Webinaret giver dig en overordnet forståelse for fondsverdenen og gør dig klogere på, hvordan du højner succesraten på dine ansøgninger med en række do’s and dont’s i fundraising
Til webinaret får vi besøg af flere spændende oplægsholdere, som alle vil være med til at gøre dig klogere på fundraising:
- Birgitte Boesen, forfatter til bogen ”Fonde i bevægelse”
Fonde er vidt forskellige. Det gælder ikke bare deres formål og formue, men også uddelings- og ansøgningspraksis, og konkurrencen om fondsmidler er benhård. Derfor er fundraising en svær disciplin. Birgitte vil til webinaret ikke blot øge din forståelse for fondsverdenen, men også dine kompetencer til at skrive fondsansøgninger: Hvad skal man som ansøger holde øje med , hvad bør man undgå, og hvad kan man selv gøre for at forberede en god ansøgningsproces. - Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør for Weshelter
Hvordan arbejder en organisation helt konkret med at opnå støtte til arbejdet fra fonde og legater? Det spørgsmål vil Ole besvare med afsæt i WeShelters erfaringer med at søge små og mellemstore fonde og legater. Her har organisationen god succes med såvel at søge penge til organisationens generelle arbejde som at søge til afgrænsende projekter og indsatser. Undervejs vil Ole dele et par værdifulde fonds-hacks til at finde de mest relevante fonde og legater. Han vil også vise konkrete eksempler på ansøgninger fra WeShelter, som har givet støtte til forskellige projekter. - Marie Høstrup Andersen, projektkonsulent i Nordea Fonden
Nordea-fonden uddeler hvert år 50 mio. kr. til lokalt forankrede projekter, og flere af FOBUs medlemsinstitutioner har fået støtte fra fonden til både store og små projekter. Blandt andet har Nordea-fonden fokusområdet ’Liv i det lokale’, som årligt uddeler 50 mio. kr. til mere end 1.500 lokale projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Marie Høstrup Andersen, som er projektkonsulent i Nordea-fonden, vil til webinaret gøre os klogere på fonden, hvad de lægger vægt på i en ansøgning, og hvad du som ansøger skal være opmærksom på, når du søger støtte fra Nordea-fonden.
Oplægsholdere: Birgitte Boesen, forfatter til bogen ”Fonde i bevægelse”, Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør for Weshelter og Henning Dam Heebøl, sekretariatschef for Nordea Fonden
Målgruppe:
Webinaret henvender sig til bestyrelser og ledere i selvejende og private 0-10 års dag- og fritidstilbud og klynger – også uden for FOBU.