Af Anders Zorck, direktør i fobu

Er der overhovedet brug for en selvejestrategi? Det fundamentale spørgsmål stillede Børne- og Ungdomsforvaltningens direktion, da de selvejende institutioner i København samledes i februar til en temadag om selvejestrategi. Hvorfor ikke tale om pædagogisk kva­litet på tværs af kommunal og selvejende institutioner? blev der spurgt.

Det er der også brug for – ingen tvivl – men vi mener stadig, at der er behov for en selvejestrategi. For de selv­ejende institutioner betragtes tit som besværlige af den kommunale verden, og må ofte præstere bedre end deres kommunale kolleger for at opnå samme anerkendelse. Det er heldigvis ikke så svært. Gentagne kvalitets målinger viser, at der er større tilfredshed i selvejende insti­tu­tioner både hos brugere, medarbejdere og ledere.

Selvejet kan og skal altid udvikle sig og blive bedre, men vi kan også noget værdifuldt nu. Med en selveje­strategi kan vi være med til at berige den pædagogiske debat på tværs af kom­mu­nale og selv­ejende – hvis vi vel at mærke får en debat med afsæt i kvaliteterne fra begge organiseringsformer.     

Hvad skal en selvejestrategi indeholde?

Der kan drøftes mange temaer, men vi mener, at det vigtigste er at få en kvalificeret dialog om selve organiseringsformen. Det kræver noget af ALLE parter; institu­tionen, kommunen og paraplyorganisationen. Drøftelser kunne tage afsæt i, at:

Institutionen behøver:

1)    en vedvarende kompetent bestyrelse

2)    et stærkt samspil mellem leder og bestyrelse

3)    fokus på forældreinvolvering og civilsamfundsforankring

4)    fokus på udvikling af den pædagogiske profil

Kommunen skal:

1)    anerkende de selvejende og ikke tvinge dem ind i kommunale skabeloner – være åben for mere effektive afrapporteringsformer

2)    lære af den (nær)demokratiske organiseringsform

3)    være nysgerrige på muligheden for hurtig omstilling og afprøvning af nye pædagogiske tiltag

4)    stille krav om kompetente bestyrelser

Paraplyorganisationerne skal:

1)    understøtte bestyrelser og ledere med uddannelse, kursus, netværk m.v.

2)    være oversætter og facilitator mellem kommune og institutioner fx ved høringer, fusioner, udvidelser og andre organisatoriske forandringer

3)    formidle selvejets styrker og støtte forældreinvolvering

4)    kunne støtte alle institutionernes ydelser (organisering, kommunikation, politisk fokus)

5)    alle bidrage med nødvendige ressourcer og kompetencer, hvis der skal være en overordnet strategi

Fællesskab skal bære strategien

Fællesskab er en kerneværdi i selvejet, hvor vi lægger vægt på både at rumme og stille krav til hinanden. At skabe et miljø hvor vi er flere om at passe på både det fælles og det særlige – et miljø der helt målbart skaber højere trivsel.

Fællesskab er også vores store overskrift i år hvor MDI fejrer 100 års jubilæum. Vi er ikke et sekund i tvivl om at netop fællesskab har bragt os så langt. Og vi tror på, at det kan bringe os endnu længere. Derfor mener vi, at fokus skal være på det fælles i selvejestrategien – også i det store perspektiv som inkluderer kommunerne og de selvejende paraplyer.

Vi skal være sammen om at lægge en retning der sikrer vores børn og unge de bedst mulige rammer. Vi bliver nødt til i fællesskab at sikre en nødvendig og kontinuerlig professionalisering af bestyrelser og samspil mellem ledere og bestyrelser. Og ingen af os kan på egen hånd tydeliggøre værdien af selveje for kommunerne, og derigennem få forenklet de administrative processer, så der frigives mere tid til pædagogisk kvalitet i institutionerne. I bund og grund vil kommunerne og de selvejende præcis det samme: det gode børneliv. Så lad os komme i gang med opgaven sammen!