Det har været en spændende proces at følge debatten om den ny folkeskolereform og uanset resultatet, så har debatten givet anledning til at pædagoger og fritidshjem/klubber har skærpet tydeligheden på de­res faglighed og på hvor det pædagogiske relationsarbejde kan berige lærings- og under­vis­nings­mil­jøer for børnene.

Pædago­ger har rigtig meget at tilbyde i relation til skolen – det er der sat fo­kus på. I den nye folkeskolereform er det desvær­re udelukkende skolelederen der har ansvaret for at der sker samtænkning og tværfagligt samarbejde mellem lærere og pæ­dagoger – og hvorfor siger jeg desværre?

En Københavnerhistorie
Det kan besvares ved at fortælle ”Københavnerhistorien” i relation til reformen. Fritidshjem og klubber i Kø­benhavn – med ganske få undtagelser – er selvstændige med en pædagogfaglig uddannet leder og en egen selvstændig forældrebestyrelse. De er oftest beliggende i selvstændige lokaliteter – uanset om institutionen er kommunal eller selvejende. Igennem mere end 10 år har politikere og forvaltning investeret i en samtænkning som, langt de fleste steder, har resulteret i stærke samarbejdsrelationer mellem skoler og fritidshjem­/klubber. Et samarbejde, der mange steder er fortsat under kommunens egen rammende betegnelse: ’stærkt samarbejde’.

Det ligeværdige samspil giver et fælles fokus på barnets trivsel, ud­vik­ling og læring. Herunder bl.a. med fælles afholdelse af forældresamtaler m.m. Desuden er der et velfungerende samarbejde med børnehaverne inden børnene starter i skole og fritidshjem, hvilket også styrker helhedsperspektivet omkring barnet.

Gennem de 10 år samtænkningsprojektet har kørt, har vi i MDI kun hørt enige udtalelser – uanset om de er fra skole, fritidshjem eller forældre – om, hvorfor det er lykkedes så godt at etablere et berigende samarbejde mellem fritidshjem/klub og skole. Det skyldes, at grundlaget for samarbejdet udspringer af en formaliseret ligeværdighed mellem parterne. Derfor synes vi, det er helt centralt, at man i København lokalt udmønter den ny folkeskolereform, så man også fremover bygger samarbejdet mellem skoleleder og fritidshjem/fritidsklub leder på et ligeværdigt samarbejde – fx i et partnerskab. Det vil sikre blikket for hinandens viden og praksis og det er herigennem børnene vil komme til at profitere allermest af en skole, som skal noget andet end det vi kender i dag.

Netop Københavnermodellen har med de opnåede resultater det bedst mulige afsæt for at leve op til de nye krav. Derfor må vi holde fast i det stærke, ligeværdige samarbejde. Ikke kun som noget, der skal ske i løbet af skoledagen, men som et samarbejde, der rækker ud over skoledagen og ind i fritids- og klublivet.

Vigtigheden af ligeværdigt samarbejde
Et af de væsentlige elementer i reformen er udvikling af flere og differentierede læringsformer, som kan styrke såvel de stærke som de svageste børn og øge inklusion. I den forbindelse hæfter MDI sig positivt ved aftaletekstens formuleringer om, at kommunerne får lokal frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge den understøttende undervisning, hvor særligt den pædagogfaglige dimension er tænkt ind.

På MDI net­værks­møde i dag for fritidshjem og klubber, bekræftede folketingspolitikeren Troels Ravn (S), at det netop vil være de enkelte kommuner, der lokalt kan bestemme, hvordan samarbejdet skal organiseres og at der er et stort rum til lokal udfoldelse af reformen. Det vil derfor være oplagt at bygge videre på de gode erfaringer fra samtænkningen i København, hvor der med de anderledes fysiske rum og rammer, der er i fritidshjem/klub, kan støttes op om de svagest stillede børn. De anderledes læringsrum og former, der er udviklet, og hvor fx lærere og pædagoger sammen er i fritidshjemmet i stedet for skolen, er til gavn for de børn, som har svært ved de mere traditionelle former i skolen. Set i et børneperspektiv er det meget vigtigt at bevare og videreudvikle dette ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Særligt i forhold til at nå målet om at øge elevernes trivsel.

MDI finder det derfor vigtigt at:

• Fritidshjem og klubber fortsætter med selvstændig ledelsesfunktion og forældrebestyrelser, sådan at vi får sikret en tydelig pædagogfaglig ledelse. Gerne udbygget med understøttende funktioner i forhold til det tværfaglige samarbejde med andre offentlige aktører og relationsarbejdet med forældre og lokalsamfund.
• Kommunen giver mulighed for lokalt at kunne indgå forpligtende partnerskaber skole og fritidshjem/klub imellem, således at helheden og det tværfaglige samarbejde får bedst mulige betingelser.
• Midler afsat til kompetenceudvikling af ledere understøtter viden om og forståelse for tværfaglighedens vigtighed. 

Brug det unikke forarbejde
Endelig har processen betydet et fokus på, hvad fritiden betyder for børn. Vil der med reformen være til­stræk­kelig med tid og pædagogiske kom­pe­ten­cer til at børnene kan udfolde sig i deres frirum sammen med andre børn, som de også har behov for? Og vil børnene eller forældrene vælge at melde de unge børn ud af fritidsklubberne, hvis de kun har få timer til at være der? Vil SSP arbejdet i København skulle starte forfra eller intensiveres, fordi de unge måske meldes ud af klubberne og være på gaderne i stedet? Det kan give en bekymring for om der med gode intentioner i reformen også er risiko for, at der mistes noget væsentligt.

MDI ønsker at synet på børns fritid fortsat væg­tes højt og det kan med fordel udvikles videre i det tæt­te samarbejde som skoler og fritidshjem/klub­ber i dag har omkring børnene. I den sammenhæng er det vigtigt at, klubber og fritidshjem kan tiltrække stærke faglige pædagogkræfter og dermed også tilbyde ansæt­telser i form af fuldtidsstillinger. 

Hvis man i København ønsker at fritidshjem og klubber skal høre under skolen – uanset om fritidshjemmene er kommunale eller selvejende – vil det betyde en opbrydning i det andet store projekt som kommunen har haft gennem de sidste 3 år, nemlig etableringen af klynger, forpligtende netværk og partnerskaber. Her ser MDI i de forpligtende netværk en stor udveksling af faglighed, sparring og styrket ledelse, som kan have tilsvarende gavnlig effekt i relationen mellem skole og frit/klub.

Vi i MDI mener, at der i København er udviklet et unikt forarbejde med samtænkningen, som der bør bygges videre på i udmøntningen af den nye folkeskolereform i København – for børnenes skyld.  Smid derfor ikke barnet ud med badevandet, benyt i stedet chancen for at få implementeret skolereformen på eksem­pla­risk vis. Og brug erfaringerne som eksempel til de steder, hvor det ikke er opnået endnu.   

Anders Zorck, direktør i MDI