Pædagogerne i det private dagtilbud Børnehytten Kettinge Gl. Savværk på Lolland får nu samme løn som de kommunalt ansatte, efter at organisationen FOBU m.fl. mandag den 22. april har indgået ny lønaftale med BUPL. Pengene ventes at komme fra kommunens tilskud, så familierne får samme tilskud til deres børn som de, der vælger offentlig pasning
Pædagogerne i den private børnehaven Børnehytten Kettinge Gl. Savværk på Lolland, som er drevet af Mette Jensen, får nu en klækkelig lønforhøjelse på 4% – helt på lige fod med kollegerne i det offentlige: Og det er rigtig godt, udtaler institutionsleder Mette Jensen:
“Jeg synes, det er meget positivt for pædagogerne, for der har været et lønefterslæb, som skulle dækkes ind. Det vil helt sikkert også gøre det lettere at rekruttere nye pædagoger, og få flere til at vælge den vej,” udtaler Mette Jensen, som dog helt klart satser på, at tilskuddet fra Guldborgsund Kommune vil stige tilsvarende:
“Forældrene bør jo have et frit valg af institution, og derfor er det vigtigt, at vi har lige vilkår. Så jeg forventer helt klart, at vi skal være ligestillede med de offentlige institutioner,” udtaler Mette Jensen:
“Det er nødvendigt for at jeg kan få regnskabet til at stemme, og det er desværre sådan, at vi til tider oplever, at det kan være lidt besværligt for os at blive behandlet på lige fod med de kommunale institutioner, ” udtaler Mette Jensen og indkredser dermed præcis de bekymringer, der har præget de private dagtilbudsforhandlinger med fagforeningen BUPL.
Paraplyorganisationen FOBU’s direktør Claus Thykjær har siddet med ved forhandlingerne på vegne af medlemsinstitutioner som Børnehytten Kettinge Gl. Savværk, og han har lid til, at kommunen følger dagtilbudsloven:
“Der burde ikke mangle penge til lønforhøjelserne. I langt de fleste kommuner vil man genåbne deres beregning af tilskud og budgetter op til sommerferien, og de forhøjede tilskud vil så træde igennem i de kommunale systemer til oktober. Det regner vi også med sker i Guldborgsund Kommune,” udtaler Claus Thykjær:
“Da vi ved, at kommunerne har en stor interesse i at spare, hvor de kan, vil vi appellere til politikerne på Christiansborg om at stå vagt om forældrenes frie valg ved at sikre, at alle børn får det samme tilskud til deres pasning – uanset om forældrene vælger en offentlig eller privat institution.”
OM FOBU
Paraplyorganisation for private og selvejende dagtilbud varetager interesser og løser administrative opgaver for 147 selvejende og private dagtilbud i over 26 kommuner landet over, herunder Århus, København, Frederiksberg, Gentofte og Esbjerg.
KONTAKT
Direktør for FOBU, Foreningen til gavn for Børn og Unge, Claus Thykjær: Telefon 30 73 65 88 . Mobil 22 13 13 12 – Mail: ct@fobu.dk
Mette Jensen, leder af den private børnehave Børnehytten Kettinge Gl. Savværk, Lolland. Telefon: 64 65 76 78. Mail: leder@boernehytten.dk