I forbindelse med de mange omstruktureringer i Københavns Kommune, fik flere selvejende fritidscentre (som er fritids- og ungdomsklubberne) dispensation til i en to årig forsøgsordning at være organiseret i et netværkssamarbejde og ikke som en klynge, hvilket ville medføre ophør af flere af institutionerne.
Flere af fritidscentrene har udviklet et så godt samarbejde og skrevet nogle fine evalueringer også med udsagn fra både eksterne samarbejdspartnere og forældre og de unge. Der var dog enkelte fritidscentre, som ikke havde formået at få samarbejdet ordentlig op og køre, og derfor var der spænding i forhold til, hvordan det samlet blev modtaget både i forvaltningen og politisk.
Der blev lyttet og set på de gode resultater og derfor er fritidscentrene nu efter politisk behandling gjort permanente.