Nye vinkler, ideer og virkemidler i naturen der styrker trivsel og læring hos børn.
Onsdag d. 4/9 fra 8.30-15.30
Onsdag d. 9/10 fra 8.30-15.30
Gennem 2 kursus dage får du:
- Inspiration, erfaring og tryghed, til at arbejde med udvalgte metoder og aktiviteter i naturen.
- Træning og kompetencer i at anvende forskellige naturmiljøer, samt naturens fænomener og deres potentiale, til at styrke trivsel og læring hos børn.
- Oplevelsesbaserede metoder med brug af fysisk bevægelse og sanser i en målrettet faglig kontekst.
- Udfoldet og styrket din praksis med nye muligheder og en bedre effekt til de børn du hjælper.
- Viden og erfaring med begrebet transfer, der omhandler hvordan de fine færdigheder børnene får i naturen, kan støttes i at komme til anvendelse i andre kontekster.
Din pædagogiske praksis trænes og foldes ud i naturen gennem anvendelsesorienterede eksempler og metoder. Programmet lægger vægt på praktiske øvelser i naturen, som bindes sammen med gruppearbejde og mindre teoretiske oplæg.
Der tages bl.a. afsæt i nye erfaringer og viden indenfor naturintegreret socialt arbejde med inspiration fra narrativ teori, som har særligt gode udfoldelsesmuligheder i naturen. Det er ikke en forudsætning, at du kender til dette. Du får tid til at fordøje og tilegne dig indholdet, så det snildt kan tages i brug i din egen praksis.
Mellem de to kursusdage arbejder du med afprøvning i din praksis.
Endeligt program fremsendes medio august.
Vi skal være ude hele dagen, husk praktisk beklædning, fodtøj, mad og drikke. Medbring selv madpakke til frokost, drikkevarer og lidt snacks.
Undervisere:
Poul Hjulmann Seidler, uddannet biolog, narrativ konsulent, naturvejleder og har en Pd. i projektledelses- og organisationsudvikling. Poul har endvidere været studieleder og gennemgående kursusleder på naturvejlederuddannelsen, 2008 – 2020 Skovskolen, Københavns Universitet og har medvirket til flere konferencer, artikler, bøger og rapporter omhandlende undervisning, pædagogik og socialt arbejde i naturen.
Målgruppe:
Kurset er for pædagoger, der vil glæde sig til lille vitamin indsprøjtning af ideer, metoder og et stærkere fagligt sprog, der styrker trivsel og læring hos børn.
Det er både egnet til deltagere med ingen eller stor erfaring med pædagogisk arbejde i naturen.
Pris
Kurset er gratis for medlemmer af FOBU
Sted:
Vi mødes ved friluftshuset på Naturcenter Vestamager.
Kurset afholdes primært i pinseskoven syd for naturcentret
Deltagere: op til 24 deltagere
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 26/8