Onsdag 20. marts 2024 kl. 16.00 – 18.00
På dette webinar vil vi dykke ned i forældrenes verden. Formålet er at klæde dig og Jer endnu bedre på til at møde forældrene og forstå, hvor de kommer fra i deres tilgang til børn og forældreskabet.
Måske oplever I at samarbejdet med forældrene nogle gange bøvler, og at I selv bliver ramt af mange forskellige følelser. Måske er I nysgerrige på, hvad det er for nogle mekanismer, diskurser og fortællinger om det gode forældreskab der er på spil i vores samtid.
Et godt samarbejde udspringer fra gensidig forståelse og tydelig forventningsafstemning. Derfor vil vi i webinaret bruge en del tid på at opbygge forståelsen for det moderne forældreskab, ligesom Trine vil komme med nogle bud på kommunikative tiltag til gensidigheden og forventningsafstemningen. Der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer undervejs.
Oplægsholder
Trine Blücher; supervisor, psykoterapeut (MPF), cand.merc. Blücher & People.
Trine er supervisor og underviser både i socialpsykiatrien og daginstitutioner. Hun har opstartet forældregrupper, ligesom hun coacher og uddanner ledere på børneområdet og i det private erhvervsliv. Trine er oprindeligt uddannet cand.merc og har siden videreuddannet sig til psykoterapeut i Narrativ metode og praksis fra DISPUK, Biologisk Traumeterapi fra Skolen for Psykosomatik, og er i gang med endnu en overbygning i Eksistentiel Terapi i det Eksistentielle Hus.
Målgruppe
Pædagoger
Pris
GRATIS for FOBU medlemmer.
Sted
Online på teams. Alle tilmeldte får tilsendt et link til webinaret.
Tilmeldingsfrist
17. marts 2024