fobu inviterede den 20. juni 2017 lederne fra de selvejende fritidsinstitutioner og politikerne fra Børne & Ungdomsudvalget i Københavns Kommune til dialog om blandt andet institutionernes arbejde med at implementere fritidsreformen, 1:1 samarbejdet med skolelederne og politikernes visioner for Fremtidens Fritidstilbud.

Læs her pointerne fra dialogmødet mellem politikere fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdoms­udvalg og lederne fra selvejende fritidsinstitutioner den 20. juni 2017

De gode historier fra implementeringen:

• De tilstedeværende ledere samarbejder med skole­lederne, og der er flere eksempler på godt samarbejde.
• De fleste har kombinationsansatte mellem skole og fritidsinstitution.
• Alle er kommet godt i gang med de nye fritidsinstitutioner, herunder med at få skabt mere fælles kultur.
• Ressourcecentrene er godt i gang over det hele.
• Flere har valgt at bruge de flere matrikler til at dele børnene op i spor, hvilket virker godt for både børn og forældre.
• Forældrene er blevet glade for løsningen de fleste steder. De kan mærke værdien af at være samlet i én institution.
• Flere har etableret godt samarbejde med foreningslivet i lokal­områderne.

Udfordringerne:

• 1:1 samarbejdet er ganske kort beskrevet af forvaltningen. Det er derfor meget relationelt betinget, om samarbejdet fungerer. Alt afhænger af en god kemi mellem lederne. Der mangler et skal fra forvaltningens side i forhold til skoleledernes og fritidsinstitutionsledernes forpligtelse til at indgå i 1:1 samarbejdet. En strukturel forpligtelse. Når der ikke ønskes et samarbejde fra skolens side, så er det fritidsinstitutionen, der taber.
• Skolen og fritidsinstitutionen arbejder ikke efter de samme pejlemærker. Samarbejdet bliver derfor ikke ligeværdigt. Nogle af pejlemærkerne kun­ne være fælles for at understøtte samarbejdet.
• Der savnes, fra institutionernes side, fokus på de pædagogiske gevinster. Hvordan får vi sat ind­hol­det af Fremtidens Fritidspædagogik på dagsor­denen i BUF? Den virker ikke ønsket i lokalområderne.
• Skolerne opfattes ikke som uvillige til at samarbejde, men det virker som om de er ledet gennem styring (meget administration/ skema plan­lægning), mens fritidsinstitutionerne kommer med en faglig ledelse – det gør samarbejdet svært.
• Der savnes, at man kan deltage i lederansættelser på skolerne og om­vendt. Det har været oplevet, at man er afvist i forhold dertil som fri­tidsinstitutionsleder, og derefter kendte ny skoleder slet ikke til 1:1 samarbejdet.
• Der savnes pres på skolerne i forhold til at forpligte sig mere i forhold til kombi­na­tionsansættelser med pædagoger fra fritidsinstitutionerne.
• Der er stadig administrative udfordringer fx i forhold til korrekte bevil­lin­ger, korrekte børnetal på de forskellige enheder m.v. Der er mange fejl fra BUF forvaltningens side.
• Det virker usammenhængende, at BUF FLEX og støttepædagogkorpset ikke samarbejder. Som barn oplever man ikke kontinuitet i hverdagen, når man skal skifte støttepædagog i skiftet mellem skole og fritidsinstitution.
• Der savnes klubber i samarbejdet.
• Der er frustration over manglende leder lønaftaler, grundet uenighed mellem BUF og BUPL. Nogle har ventet 8 mdr. nu.

Endelig blev politikerne opfordret til at fastholde, at der er plads til selv­ejen­de dag- og fritidsinstitutioner samt klubber med deres fokus på stor foræl­dreinddragelse, hurtige mulighed for at eksperimentere qua kort ledelses­streng og organisering i netværk/partnerskaber. Fra selvejets be­styrelser, ledelser og paraplyorganisationer opleves i stigende grad, at selvejet itale­sættes som besværligt, fordi det alene måles imod den kommunale klyn­ge­organisering.

Alle takkede for et gensidigt berigende møde, hvor der var masser af spørgeaktivitet.