Tirsdag den 5. marts, tirsdag den 6. marts og mandag den 8. april kl. 9 – 15
OBS! Holdet er fyldt!
Den Affektive Leder™ er et innovativt praksisnært kursus til dig, der ønsker at sætte dit personlige lederskab under lup, opnå større gennemslagskraft i forhold til medarbejdergruppen og højne den pædagogiske kvalitet i din institution.
Måske har du længe vidst, at nogle af dine medarbejderes tilgang til børnegruppen ikke er udviklingsstøttende. Du ønsker greb til at ændre medarbejdernes børnesyn, men noget gør det svært at være eksplicit omkring, at ’baren” for den pædagogiske kvalitet er sat for lavt. Måske oplever du, at der er følelsesforurening på din arbejdsplads og er i tvivl om, hvordan du kan reagere på stemningerne? Måske står du uforstående over for, hvorfor dine medarbejdere ikke tager nok selvstændige initiativer i udførelsen af det pædagogiske arbejde. Og måske synes du, at den retning, du har sat, kun i begrænset omfang ses i det pædagogiske arbejde.
Hvilke udfordringer du end må stå med som pædagogisk leder, vil kurset styrke din selvforståelse og vise vej til dit vigtigste ”værktøj” – DIG selv. På kurset vil du sammen med andre pædagogiske ledere kvalificere din relationskompetence, din evne til at mærke og tage udgangspunkt i dig selv, have empati for andre og skabe et godt samspil i gruppen med et mere tydeligt autentisk lederskab.
Kurset Den Affektive Leder tilbyder indsigt i ledelsesstil, udviklingsstøttende kommunikation, tilknytningsmønstre, indblik i, hvad der driver og motiverer mennesker, egne triggere, skyggesider og viden om den neuroaffektive udviklingspsykologi. Du bliver klædt på i forhold til at skabe udvikling, arbejde med konkrete ledelsesmæssige dilemmaer og højne den pædagogiske kvalitet i din institution samt højne børne-, forældre- og medarbejderglæden!
Via en faciliteret og personlig proces, hvor DU spiller hovedrollen, får du et tredages kursus, hvor to førende eksperter inden for ledelse, pædagogik, psykologi og kommunikation deler ud af deres viden og sætter den i en ledelsesmæssig kontekst, tilpasset den virkelighed du som pædagogisk leder står i. De to første dage ligger i forlængelse af hinanden og senere mødes holdet til en Dag 3, hvor opsamling på tiden mellem Dag 1-2 evalueres i plenum, så der netværkes og videndeles mellem deltagerne og underviserne med henblik på både at få og give sparring.
Kurset forløber:
1. dag: tirsdag den 5. marts kl. 9 – 15
2. dag: onsdag den 6. marts kl. 9 – 15
3. dag: mandag den 8. april kl. 9 – 15
Udbytte
På kurset får du:
- kvalificeret din relationskompetence gennem øget selvindsigt
- Støtte til at indtage perspektivskiftet – mennesker gør det godt, hvis de kan – og greb til at hjælpe
dine medarbejdere hen imod et udviklingsstøttende børnesyn - Mulighed for at identificere egne triggere og skygger i mødet med medarbejdere, familier og børn. Dette arbejde vil bringe mere balance og forståelse ind i dit ledelsesrum
- Blik for egne hensigtsmæssige såvel som uhensigtsmæssige mønstre i din ledelsesstil
- Øget indsigt i menneskelige bevæggrunde og irrationalitet samt et perspektivskifte, der åbner for
dine handlemuligheder i praksis - En bedre forståelse for din rolle som leder, og hvordan du skaber følgeskab
- Greb til at kvalificere kommunikative kompetencer, så dine budskaber når klart ud til
medarbejderne - En skærpet evne til at møde og engagere dine medarbejdere dér, hvor de er, så kvaliteten højnes i
din institution gennem et afstemt og tydeligt lederskab - Metoder til styrket selvforståelse, bredere påvirkningskraft, situationsfornemmelse og s tørre
følelsesregister - Et styrket pædagogisk netværk med kollegaer inden for dit felt
- Nye handlemuligheder, der gør det sjovere at være leder for dine medarbejdere og for børn og forældre
- Et kursusbevis – Den Affektive Leder™, der minder dig om dit mål og kompetencer
Målgruppe
Kurset er målrettet lederne i FOBUs medlemsinstitutioner.
Undervisere
Anja Kristine Hvidberg Olsen – indehaver af Relationsformidlerne.dk & Peter Koefoed – Indehaver af Peterkoefoed.dk
Pris
Normalpris: 9.500 kr. (ex. moms)
Din FOBU-pris: 2.000 (ex. moms)
Sted
Enghavevej 31, 1. sal, 1674 København V
Tilmeldingsfrist
Der er plads til max 35 ledere på holdet, og alle pladser er besat.
Bemærk, at du kan afgive din plads til en på ventelisten frem til 4. februar 2024. Derefter er din tilmelding bindende.