Så er det nu, du skal tilmelde dig FOBUs Årsmøde 2023 * FOBUs repræsentantskabsmøde 2023 * Skal du med på et af FOBUs gratis kurser? * Pleo præsenterer nye abonnementer fra 1. marts 2023 * Sundhedsinitiativer til medarbejdere via FOBUs samarbejdsaftale * Velkommen tilbage til Annika * Vis hvem I er gennem fotos og video * Følger du FOBU på Facebook og LinkedIn
Så er det nu, du skal tilmelde dig FOBUs Årsmøde 2023
Efter et helt års nedtælling er det igen tid til FOBUs Årsmøde 2023. Vi kan stolt dele et superspændende program, hvor vi har samlet en bred pallette af oplægsholdere. Heriblandt en af tidens helt store samfundsdebattører, Svend Brinkmann, humoristen Rune Green, direktør fra Emographic, Nichlas Farup, og Rikke Rosengren, der selv er børnehaveleder og medstifter af Bonsaii Institute. Under titlen “Ledelse i en fragmenteret tid” gør de os klogere på ledelse og giver ledelsesværktøjer til at skabe den bæredygtige arbejdsplads med det gode arbejdsfællesskab i højsædet.
Konferencen løber af stablen den 9.og 10. maj på Hotel Nyborg Strand, og vi glæder os til at se dig, sammen blive klogere på ledelsesudfordringer og nyde det gode fællesskab på tværs i FOBU.
Se det fulde program og tilmeld dig konferencen
FOBUs repræsentantskabsmøde 2023
Vanen tro er FOBUs repræsentantskabsmøde også på programmet til Årsmødet. Det foregår den 9. maj på Hotel Nyborg Strand, hvor vi sammen skal sætte retningen for FOBUs fremtidige virke.
Ved Årsmødet 2022 fik vi valgt hele tre nye bestyrelsesmedlemmer, så i år er det forperson, Maiken Grønvall, og suppleant, Morten Obel, der er på valg. Vi kan med glæde oplyse, at de begge genopstiller.
Du kan se dagsordenen for repræsentantskabsmødet på FOBUs hjemmeside, og du skal være særlig opmærksom på, at hvis du har input til dagsordenspunkt 6. behandling af indkomne forslag, 7. valg til bestyrelsen, 8. valg af suppleanter og 10. valg af revisor, skal du sende dette skriftligt til bestyrelsen på info@fobu.dk senest den 9. april 2023.
Læs mere om FOBUs repræsentantskabsmøde og se dagsordenen
Skal du med på et af FOBUs gratis kurser?
I FOBU Akademi tilbyder vi gratis, relevante og spændende kurser, webinarer og netværksmøder. Tilbuddene er målrettet både ledere, pædagoger, medhjælpere og bestyrelsesmedlemmer. De næste måneder kan du bl.a. tilmelde dig online bestyrelseskursus, evalueringskultur i dagtilbud i Aarhus, webinar om professionalisering af bestyrelsesarbejdet samt ledernetværksmøder.
Se alle kurser, webinarer og netværk
Pleo præsenterer nye abonnementer fra 1. marts 2023
Pleo er et automatiseret firmakort, der gør det nemt at registrere køb på MasterCard. En del af jer kender og bruger det allerede. Den 1. marts 2023 skifter Pleo priser på deres abonnementer samtidig med, at FOBUs eksisterende rabataftale, hvor FOBUs medlemmer har fået 30 % rabat, ophører. Eksisterende kunder beholder dog deres rabat på 30 % indtil 1. marts 2024.
Den 1. marts 2023 flytter alle eksisterende kunder automatisk over på abonnementet ‘Essential’. Vi har derfor kigget nærmere på, hvordan I hver især bruger Pleo og kan se, at langt de fleste af jeres behov svarer til abonnementet ‘Starter’, der faktisk er gratis. Vi er derfor begyndt at flytte jer, der ikke benytter funktionerne i de abonnementer, der kræver betaling, over til det gratis ‘starter’ abonnement. De af jer, der anvender funktioner, der kun er tilgængelige i betalingsversionerne, kontakter vi i løbet af de kommende uger og finder den bedste løsning for jer. I behøver derfor ikke at foretage jer noget.
FOBU anbefaler alle medlemmer at bruge Pleo, så hvis du er blevet nysgerrig på om Pleo også er noget for jer, er du velkommen til at kontakte regnskabsteamet og høre mere.
Se priser og indhold i Pleos nye abonnementer
Sundhedsinitiativer til medarbejdere via FOBUs samarbejdsaftale
FOBU har indgået en ny aftale med sundhedskonceptet WellB, hvor du som medlem får 22 % rabat på et abonnement. WellB er et sundhedskoncept, der gør det enkelt for dig som arbejdsgiver at sikre medarbejderne sundheds- og personalegoder. WellB’s formål er at gøre det nemt og let tilgængeligt for medarbejderne at vælge præcis den individuelle træning eller oplevelse, der passer dem. Uanset om det drejer sig om fysisk træning, mental træning eller træning af den sociale muskel.
Læs mere om WellB og mulighederne for jeres institution
Velkommen tilbage til Annika
Vi er så heldige at kunne byde Annika Bang velkommen tilbage i FOBUs lønteam. Efter hun har været ude at snuse til andre græsgange et års tid, har Annika valgt at vende tilbage til FOBU som lønkonsulent.
Annika har tidligere været administrativ medarbejder på en døgninstitution, hvor hun bl.a. har lavet løn og personaleadministrative opgaver.
Vi glæder os over samarbejdet og håber også, at I medlemmer vil byde hende velkommen.
Vis hvem I er gennem fotos og video
Louw Foto og FOBU har indgået et samarbejde, hvor I som medlem kan få lavet fotos og video til favorable priser. En video kan bl.a. være en god idé i forbindelse med rekruttering af personale eller branding med henblik på at øge børnetallet.
Louw Foto arbejder fokuseret med at tegne et smukt og unikt billede af jeres institution ved bl.a. at komme på besøg inden optagelserne, hvor I tager en grundig snak om, hvad I ønsker at fortælle med videoen.
Læs mere om de forskellige muligheder Louw tilbyder
Se FOBUs Årsmøde video som et eksempel på Louw Fotos arbejde
Følger du FOBU på Linkedin og Facebook
På Facebook og LinkedIn poster FOBU løbende informationer om blandt andet FOBUs arrangementer, spændende artikler og meget andet. Men vi poster også historier, nyheder og stillingsopslag fra vores institutioner, så skriv endelig, hvis jeres institution har noget, som I gerne vil dele til info@fobu.dk.
Hvis du ikke allerede følger FOBU på Facebook, så klik her og tryk følg og ligeledes med LinkedIn klik her og tryk følg